Akut kejsersnit: Dansk tv-kendis har født

Marianne Helene Nielsen og Marc Hillebert fra 'Mit hemmelige match' er blevet forældre

Marc og Marianne flyttede sammen i Hillerød kort tid efter optagelserne. Privatfoto
Marc og Marianne flyttede sammen i Hillerød kort tid efter optagelserne. Privatfoto

Danmark har fået sig endnu en tv-baby.

Det afslører Marianne Helene Nielsen på Instagram, hvor hun skriver, at hun og kæresten Marc Hillebert i morges kunne byde lille Millian velkommen til verden.

- Kl. 5.53 i morges kom han endelig!!! Vores egen lille bassemand Millian. Vi er så stolte, trætte og ovenud lykkelige, skriver 25-årige Marianne Helene Nielsen på det sociale medie, hvor hun viser sønnen frem.

Se også: Deltog i eksperiment på DR: Nu er hun gravid

Også Marc Hillebert har tyet til Instagram for at hylde både mor og søn.

- Jeg er nok den mest lykkelige mand i hele verden. Intet kan beskrive de følelser, der flyver i kroppen, når så dejlig en lille dreng kommer over til sin fars arme, skriver han og tilføjer:

- Jeg elsker min lille familie.

Den store mave som Millian hyggede sig i, indtil han blev født ved kejsersnit. Privatfoto
Den store mave som Millian hyggede sig i, indtil han blev født ved kejsersnit. Privatfoto

Forhandlede om navnet
Parret mødte hinanden i DR3-programmet 'Mit hemmelige match', hvor eksperter forsøgte at spå om, hvem af deltagerne der ville finde sammen, blive venner og meget mere på baggrund af personanalyser.

De blev kærester, kort efter blev Marianne Helene Nielsen gravid, og de flyttede sammen i Hillerød. Så sent som i sidste uge fortalte Marianne Helene Nielsen, at sønnens navn kom i stand efter en forhandling hende og Marc imellem.

- Det startede med, at vi talte om navne, og vi var enige om, at det skulle starte med M ligesom os. Vi har også en kat, der hedder Milo, så jeg kunne godt tænke mig en dreng, der hed Maximillian, men der nedlagde han veto. Millian kunne han godt gå med på, forklarede hun.

Her fortalte hun også, at hun var spændt på den kommende fødsel.

- Lige nu har jeg det stille og roligt med, at der kommer en lille en, men jeg kender mig selv så godt, at når jeg står i situationen, går jeg nok i panik og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er selvfølgelig både nervøs og bange for, at noget går galt. Men man må tage det som det kommer, fortalte hun.

På Instagram fortæller tv-personligheden, at Millian kom til verden efter akut kejsersnit, da han lå skævt i bækkenet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere