Alba August: - Jeg blev genkendt mens jeg sad og tissede

- Det var ret så akavet at sidde der uden bukser på, siger Alba August, der er aktuel i Netflix-serien 'The Rain 2', om øjeblikket, hvor hun blev genkendt på Roskilde Festval

Alba August bliver genkendt de mærkeligste steder. Hun er lige nu aktuel i sæson 2 af 'The Rain'. Se traileren her.

Hvordan har det været at lave sæson to af ’The Rain’?

- Det har været skidesjovt og virkelig dejligt at komme tilbage til en gruppe, man kender i forvejen. Sæsonen er mere overnaturlig og sci-fi-agtig, hvilket har været fedt at prøve. Også selvom det er grænseoverskridende. Der er en skuespiller i mig, der godt kan lide det.

Hvad kan du bedst lide ved at spille din rolle Simone?

- For mig har det været sjovt at spille en, der opfører sig naivt og på en måde fungerer som en på 16 år. I historien har hun ikke haft mulighed for at blive rigtig voksen. Hun forlanger eksempelvis af karakteren Martin (spillet af Mikkel Følsgaard), at han aldrig må gå fra hende. Det tænker jeg er en ret barnlig ting, som både er udfordrende og spændende at arbejde med.

– Når man sidder i Danmark og får at vide, at serien er kæmpestor i Brasilien og Saudi-Arabien, så er det virkelig mærkeligt. Foto: Netflix
– Når man sidder i Danmark og får at vide, at serien er kæmpestor i Brasilien og Saudi-Arabien, så er det virkelig mærkeligt. Foto: Netflix
 

Serien er større i udlandet end herhjemme – hvordan er det?

– Når man sidder i Danmark og får at vide, at serien er kæmpestor i Brasilien og Saudi-Arabien, så er det virkelig mærkeligt, for man kan ikke mærke det. Kun på sociale medier med ’The Rain’-fangrupper. Når man så møder udenlandske journalister, der fortæller, hvor stor den er i deres land, så er det overvældende. Men det er virkelig fedt.

Bliver du alligevel identificeret med rollen her i Danmark?

– Jeg kan mærke det de steder, hvor der er mange unge mennesker. På Roskilde Festival, mens jeg sad og tissede, genkendte en ung pige mig fra ’The Rain’. Hun fik efterfølgende alle sine venner over, selvom det var ret så akavet at sidde der uden bukser på. Men ellers er vi meget høflige i Skandinavien. Man plejer ikke at sige noget, hvis man genkender folk.

– Hvad med i udlandet?
– Jeg blev genkendt i Frankrig, og der var de noget mere ekspressive. Her var det mere ’oh my God, it’s you, hello’. De ville også gerne kramme og den slags. I Los Angeles var det mere ’great work, you did there’. Mere arbejdsagtigt.

– Hvor kan man se dig i den kommende tid?
– I en svensk spillefilm, ’Quick’, der handler om seriemorderen Thomas Quick. Det var en kæmpe retsskandale i Sverige. Jeg spiller en researcher ved navn Jenny.

– Er du stadig mest Bille Augusts datter – eller er du ’bare’ Alba nu?
– Jeg tror altid, jeg bare har været Alba. Jeg aldrig selv følt, at jeg var min fars datter, det er nok noget, andre tænker. Heldigvis.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv kan li'

1. ’Sygeplejeskolen’

Foto: TV2
Foto: TV2
 

– Min storesøster spiller med i serien, så den har jeg hygget mig mega-meget med.


2. ’Ditte & Louise’

Foto: Christian Geirnæs
Foto: Christian Geirnæs
 

– Jeg elsker karaktererne!


’Arvingerne’

Foto: Per Arnesen/TV2
Foto: Per Arnesen/TV2
 

– Jeg synes, at første sæson var skidegod. Alle brikkerne var på plads; manus, skuespillet og scenografien.

Alba August

  • 25 år.
  • Spiller Simone i Netflix-serien ’The Rain 2’.
  • Datter af filminstruktør Bille August og skuespilleren Pernilla August.
  • Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere