Alex nægter - IGEN - at svare på kritik

Grevinden vil ikke forholde sig til, at to ud af tre danskere mener, apanagen burde tages fra hende

Ekstra Bladet forsøgte at få en kommentar fra Alexandra selv. Se med her

Den tiltagende folkelige kritik af, at hun hvert år får 2,3 millioner kroner af de danske skatteydere for en ikke-eksisterende arbejdsindsats, har ikke fået grevinde Alexandra til at smøre pr-apparatet.

Prins Joachims ekskone nægter fortsat at forholde sig til, at millioner af danskere mener, det er uanstændigt, at hun får det store beløb og at hun kan tjene penge ved siden af uden at blive modregnet i sin overførselsindkomst.

Ekstra Bladet opsøgte tidligere i dag Alex, da hun som protektor for Dansk Blindesamfund uddelte donationer fra Øjenfonden til forskere.

Ved ankomsten til Frederiksberg Rådhus blev hun mødt af Ekstra Bladet, der gerne ville høre:

- Har du nogen kommentarer til den kritik, der er af din apanage?

- Jeg skal lige hilse på folk, undskyldte hun sig og hastede hen til velkomstkomiteen.

Alexandra ledaget af en blind ved pris-uddelingen til øjenforskning på Frederiksberg Rådhus. (Foto: Mogens Flindt)
Alexandra ledaget af en blind ved pris-uddelingen til øjenforskning på Frederiksberg Rådhus. (Foto: Mogens Flindt)
 

Se også: Opgør slået ned: Venstre-top freder Alexandras apanage

Efter arrangementet forsøgte Ekstra Bladet sig igen.

- Hvad siger du til kritikken?

- Jeg vil meget gerne fortsætte med at arbejde med børn og svage og syge mennesker.

- Men kritikken af apanagen er ikke noget, du ønsker at tale om?

- Jeg står ved mit tidligere svar. Jeg vil meget gerne arbejde med de svage i samfundet, lød mantraet.

Alexandra nægtede at svare. (Foto: Mogens Flindt)
Alexandra nægtede at svare. (Foto: Mogens Flindt)
 

Se også: Apanage-opgør: Ny Venstre-mand vil fjerne Alexandras støtte

Efter en fællesfotografering forsøgte vi en sidste gang på at få at vide, hvad hun tænker om modviljen i samfundet.

- Alexandra, to ud af tre danskere mener ikke, du bør have apanage. Gør det indtryk?

- Jeg har svaret på det, lød det fra Alexandra.

Dermed mener hun, at svaret på at to ud af tre danskere ønsker hende væk fra finansloven er:

- Jeg vil meget gerne fortsætte med at arbejde med børn og svage og syge mennesker.

Dansk politik - 21. maj. 2016 - kl. 18:24 Alex' apanage skaber blåt slagsmål: 'Det lugter af populisme'

I sidste uge forsøgte Ekstra Bladet også at få grevinden af det nedlagte amt til at svare på kritikken, men her hjalp Unicef hende, da organisationen bad pressen om at stoppe med at stille spørgsmål, der ikke handlede om arrangementet.

Samme teknik forsøgte Alex i dag, da hendes privatsekretær bad Dansk Blindesamfund om at instruere Ekstra Bladet om, at vi kun måtte stille spørgsmål om arrangementet, hun netop havde deltaget i.

Farvel og tak for i dag. (Foto: Mogens Flindt)
Farvel og tak for i dag. (Foto: Mogens Flindt)

Danske kongelige - 19. maj. 2016 - kl. 10:15 Alexandra færdig i Unicef

Modsat da hun var prinsesse var Alexandra selv bag rattet i sin Audi og de tidligere så velkendte sikkerhedsfolk var ikke til stede.

Men den kongelige modstand omkring at svare på kritiske spørgsmål er stadig intakt.

154 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere