Alle gode gange tre: Jason Watt skal giftes

Racerkøreren friede hjemme i sofaen og fejrede kærestens ja med dåsebajere

Majbrit er personlig træner og har gjort sin kommende ægtemand hooked på fitnesscentret. (Foto: Jakob Jørgensen)
Majbrit er personlig træner og har gjort sin kommende ægtemand hooked på fitnesscentret. (Foto: Jakob Jørgensen)

Jason Watt har været på frierfødder og fået ja fra kæresten, Majbrit Heide Berthelsen. Det skriver Her & Nu.

Racerkøreren skal dermed giftes for tredje gang i sit 46-årige liv.

- Når det føles rigtigt, er det det, man skal gøre, siger han til Ekstra Bladet.

Brylluppet skal stå til august eller september, og det bliver en fest uden de helt store armbevægelser.

Max Verstappen bliver en kæmpe stjerne i Formel 1, vurderer Jason Watt. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 6. maj. 2016 - kl. 07:43 Imponeret Watt: Han er verdensmester om få år

- Vi har talt om, at det skal være helt afslappet med nær familie og venner hjemme i haven. En rigtig 'love fest' med god mad og musik. Det bliver ikke noget stift noget med kirke, dér har vi begge været, fortæller han.

Ligesom sin kommende mand, har Majbrit Heide Berthelsen nemlig været gift før, dog kun en enkelt gang.

- Hun har været i det store hvide skrud, så det er ikke ideen om det store kirkebryllup, der har ligget i baghovedet på os, siger Jason Watt.

Lige så afslappet, som brylluppet bliver, lige så uformelt var selve frieriet.

Se også: Kendt radiovært skal skilles

- Det skete hjemme i familiesofaen. Og vi fejrede det med dåsebajere, fortæller han.

Jason Watt har tidligere været gift med tv- og radioværten Mai-Britt Vingsøe, som han har tvillingerne Noah og Filuca på 14 med.

Parret blev skilt i 2003, og i 2007 giftede racerkøreren sig med Sara Matthiesen. De fik sønnen Silas, som i dag er otte.

Jason Watts forlovede har to sønner, en på 21 og en på 12.

- Majbrits yngste søn bor hos os hver anden uge, når jeg har også mine tre børn. Så den ene uge har vi fire børn, den næste er det bare os, siger han og er ikke bleg for at indrømme, at parret nyeder friheden i de børnefri uger:

- Vi er den type forældre, der, når det bliver fredag morgen og tid til at aflevere børn, drager et lettelsens suk, siger han med et grin.

Jason Watt ser det som en fordel, at han har været gift to gange før.

Racerkøreren Jason Watt bekræfter bruddet med Sara Matthiesen. (Foto: Martin høien / Billed Bladet) Danske kendte - 31. okt. 2008 - kl. 12:55 Jason Watt skal skilles - igen

- Man tager vel altid noget med sig fra tidligere forhold og lærer af det og bliver forhåbentlig et bedre mennske. Man får noget livserfaring. Det kan godt være, jeg har været der to gange før, men nu har vi været kærester i to år, og det bliver mere og mere rigtigt for hver dag, siger han.

Se også: Jason Watt fryser sønnens celler ned