Amalie efter bruddet: - Jeg er stadig forelsket i ham

Amalie Szigethy taler ud om bruddet med ekskæresten, som hun nåede at danne par med i et års tid

-Jeg er stadig forelsket i ham, fortæller Amalie Szigethy om sin ex. Foto: Benjamin Kürstejn.
-Jeg er stadig forelsket i ham, fortæller Amalie Szigethy om sin ex. Foto: Benjamin Kürstejn.

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Den hemmelige 'ældre mand', som Amalie Szigethy kærestede rundt med i et år, er ikke længere i forsidefruens liv.

Det afslører hun i det afsluttende talkshow i TV3-programmet, der sendes på torsdag. Det er optaget for en måned siden - umiddelbart efter bruddet.

 - Vi slog op dagen inden talkshowet, så ja, det var pissehårdt. Jeg synes godt, at man faktisk kan se det på mig i talkshowet. Jeg havde mørke rander under øjnene, og ja, jeg synes i hvert fald godt, at man kan se, jeg var ked af det, da jeg sad i den varme stol, siger hun til Ekstra Bladet.

 - Jeg har kendt ham i et par år efterhånden. Men der var det bare som venner. Jeg kan ikke komme ind på, hvilke detaljer der gjorde, at det ikke gik, fortæller Amalie Szigethy, som stadig ikke vil ud med hans identitet.

Stadig forelsket

Selvom den tidligere kæreste er fortid nu, et det ikke ensbetydende med, at de varme følelser er prompte forduftet. Tværtimod:

- Jeg er stadig forelsket i ham, men det er ikke amour, hvor jeg prøver at få manden tilbage. Jeg har et arbejde og en masse andre ting, så der er bare ikke plads til at græde.

- Men jeg er jo ked af det. Det er jo en sorg, for man troede, at det selvfølgelig ville blive til noget. Det er bare aldrig fedt, når det ender på denne her måde, siger Amalie Szigethy.

Janni og Amalie er ikke længere veninder. Foto: Tariq Mikkel Khan Film, tv & radio - 28. nov. 2019 - kl. 21:33 Amalie om 'Fangerne på fortet'-drama: - Der er to sider af sagen

- Det var vores plan at blive ved med at holde kontakten efter bruddet, men jeg har stadigvæk følelser involveret, og vi er jo stadigvæk glade for hinanden. Det gør det endnu mere kompliceret. Især fordi der også er børn involveret.

Hun fortæller, at hendes datter, Josefine, har mødt ham masser af gange.

 - Det gør jo ekstra ondt, fordi hun var blevet så vant til ham. Lige nu fokuserer jeg bare på, hvad der er vigtigst at gøre for hende og for mig selv, i stedet for at lukke mig selv inde og blive helt deprimeret.

- Jeg sørger for at fortsætte med de gode rutiner for min datter derhjemme. Men når lyset slukkes, og hun er lagt i seng, så tænker jeg da på ham. Det bliver dog bedre, synes jeg.

Realitystjernen har dog ikke planer om at vende tilbage tilbage til Tinder og være aktiv i datinguniverset.

 - Jeg har prøvet at være på Tinder, men det er sgu ikke lige mig. Jeg skal ikke ud og ses med nogen lige foreløbig. Det tager tid.

Mest læste i flash!
Hent flere