Amalie jubler over familieforøgelse

Amalie Szigethys lillesøster Sara har i nat født en lille pige, og dermed kan Amalie nu kalde sig for moster

Amalies søster Sara Szigethy har født en datter. Foto: Stine Tidsvilde
Amalies søster Sara Szigethy har født en datter. Foto: Stine Tidsvilde

Den 26-årige realitystjerne Amalie Szigethy er blevet moster, da hendes tre år yngre søster Sara Szigethy har født en lille pige. Den nyfødte datter skal hedde Mina.

For lidt over halvandet år siden blev Amalie Szigethy mor for første gang til datteren Josephine, og nu kan Amalies datter se frem til at kunne lege med sin lille nye kusine. Det glæder Amalie sig meget over.

- Det er fantastisk, og jeg er så stolt af min søster. Hendes nyfødte datter er så smuk en lille pige. Jeg er så glad på min lillesøsters vegne, fortæller Amalie.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den nybagte mor, der fortæller at fødslen er gået godt, selvom den nyfødte pige blev født to en halv uge for tidligt.

Se også: Ulven Peter opgiver at få Amalie

- Vi har det alle godt og skal hjem i dag. Fødslen var hård og varede 19 timer. Av, hvor gjorde det ondt altså, men det er det hele værd. Vi har fået en smuk lille pige, og hun er så skøn. Vi er helt forelskede. Nu glæder vi os bare til at se hende vokse og lære hende at kende, lyder det lykkeligt fra Sara, der har delt et sødt billede af sin datters små fødder på Instagram.

- 12.03.18. Velkommen til verden vores elskede lille pige! Du er det bedste som er sket for os nogensinde, skriver Sara i opslaget under billedet.

Faren til den nyfødte pige er Saras mand Mehmet, som hun blev gift med i november.

Se også: Amalie viser brystet: - Andre bør gøre det samme

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen