Amalie om konflikt: Det bliver vildere og vildere

De to kamphaner Amalie og Janni er bestemt ikke blevet venner igen

Man skal ikke have set mange minutter af programmet 'Forsidefruer', der sendes på TV3, for at konstatere, at to af hovedpersonerne - Amalie Szigethy og Janni Ree - er et par kvinder med både temperament og stædighed.

Og man skal ikke have fulgt ret meget med i de seneste ugers skriverier for at konstatere, at de to damer, der tidligere omtalte hinanden som 'bedste veninder', ikke længere er på talefod.

- Vi hænger ikke ud sammen privat mere. Det har jeg det fint med. Det er lidt ligesom, når man skærer dårlige grene af et træ, har Janni Ree tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Janni Ree og Amalie ses ikke længere privat. Foto: Mogens Flindt
Janni Ree og Amalie ses ikke længere privat. Foto: Mogens Flindt
 

Da Ekstra Bladet møder Amalie på den røde løber i forbindelse med premieren på børnefilmen 'Den afskyelige snemand', fortæller hun, at konflikten mellem hende og Janni langt fra er overstået eller stilnet af - tværtimod er den blusset op.

Er der stadig drama mellem dig og Janni?

- Ja, der kommer til at være noget. Der bliver skruet lidt op. Det bliver voldsommere og voldsommere, for vi bliver mere og mere tvunget til at gøre noget, vi egentlig ikke har lyst til, siger Amalie om de kommende afsnit af 'Forsidefruer', der optages netop nu.

Med den dårlige stemning mellem jer, er det så stadig sjovt at gå på optagelse?

- Det er jo nogle oplevelser, og alle pigerne er samlet, men det er jo ikke mine veninder. Det er ikke nogen, jeg ville hænge ud med privat, så nogle gange kan det godt blive lidt opstillet og stift, siger Amalie og tilføjer, at hun til tider har det svært med det opstillede scener, hvor forsidefruerne skal forestille at hygge sig sammen.

- Jeg har svært ved at iscenesætte det, når det ikke er ægte. Det er ikke noget, der bare skal overstås, men det er svært, siger hun.

Tre forsidefruer på stribe - Janni Ree, Gunnvør og Amalie Szigethy. Foto: Mogens Flindt
Tre forsidefruer på stribe - Janni Ree, Gunnvør og Amalie Szigethy. Foto: Mogens Flindt

De nuværende optagelser strækker sig ind i november, og når tiden som 'Forsidefrue' engang er overstået, håber Amalie at vende tilbage til radiomediet, oplyser hun.

Amalie på den røde løber til børnefilmen 'Den lille afskyelige snemand', hvor hun havde taget sin treårige datter Josefine med. Foto: Stine Tidsvilde
Amalie på den røde løber til børnefilmen 'Den lille afskyelige snemand', hvor hun havde taget sin treårige datter Josefine med. Foto: Stine Tidsvilde
 

Skærm

Mest læste i flash!