Amalies nye bryster: - Han er rigtig glad

Forsidefruen Amalie Szigethy har fået større selvtillid af sine nye bryster

Beslutningen om nye bryster er blevet taget efter Amalie var gravid med datteren Josefine. Her er hun højgravid på den røde løber.

Amalie, som reality-stjernen med efternavnet Szigethy kort og godt kaldes, fyldte 28 år i august. Samme dag blev hun udstyret med 275 ml silikone i hvert bryst.

Beslutningen om at få foretaget et brystløft tog hun, da hun havde ammet datteren Josephine i to og et halvt år. Amalie tog desuden godt 35 kilo på og endte med en kampvægt på 103 kilo, før datteren kom til verden. Nu føler hun sig bedre tilpas med sin krop, fortæller hun.

- Det har betydet, at jeg kan lide mig selv bedre. Det har givet mig selvtillid, og jeg kan have nogle mere nedringede toppe på. Jeg har det bedre med mig selv, så det har været en kæmpe forskel at få dem lavet, fortæller Amalie Szigethy inden torsdagens premiere på 'Forsidefruerne'.
Se også: I dag bruger hun kassen: Nye bryster til Amalie

Amalie Szigethy til gallapremiere på 'Den Afskyelige Snemand'. Foto: Stine Tidsvilde.
Amalie Szigethy til gallapremiere på 'Den Afskyelige Snemand'. Foto: Stine Tidsvilde.

Se også: Afslører: - Jeg er forelsket
Selvom det ikke er officielt endnu, så har Amalie datet en 'fyr' i et stykke tid. Først kom det frem, at han var far og allerede var i et forhold. Men senere kunne Amalie så fortælle, at der ikke var noget, der stod i vejen for parrets kærlighed.

Men da Ekstra Bladet spørger til, hvad kæresten siger til de nye fortrin, bliver der grinet i røret.

Amalie Szigethy på den røde løber. Foto: Stine Tidsvilde
Amalie Szigethy på den røde løber. Foto: Stine Tidsvilde
 

- Jeg kan ikke bekræfte at jeg har en kæreste, men ham jeg ser, han er også rigtig glad for resultatet, lød det med et grin fra Amalie.

Årsagen til hemmelighedskræmmeriet er hendes mange år i rampelyset, og den tumult hendes forhold har medført.

- Jeg har lært fra fortiden, hvor der har været så meget tumult, at jeg ikke skal dele ud af mine forhold. Det kan jo ske, at jeg gerne vil dele det. Men jeg vil gerne være helt sikker, før jeg gør det, siger Amalie og slår samtidig fast, at det ikke bliver over telefonen med en journalist.

- Hvis jeg offentliggør det, så gør jeg det på mine egne medier. Det er ikke noget, jeg giver til pressen, lyder det.

Forsidefruerne Amalie Szigethy, Gunnvør Dalsgaard, Jakcie Navarro, Tina Lund, Jannie Ree og Karina von d'Ahé.
Forsidefruerne Amalie Szigethy, Gunnvør Dalsgaard, Jakcie Navarro, Tina Lund, Jannie Ree og Karina von d'Ahé.

Programmet 'Forsidefruer' bliver vist torsdag aften klokken 20 på TV3 og ViaPlay

Hvordan lever jeg i at føle mig tilsidesat af min mor, der er i total symbiose med min søster? De er sammen konstant, skriver Malene. Arkivfoto: Shutterstock.com Meninger Malene: Min mor favoriserer min ondskabsfulde søster Se også: Jeppe raser over 'medieludere': Tænk dig nu en smule om