Amerikansk topchef snupper Auras selskab

Til gengæld vandt hun endnu en sejr over Janus i retten

Aura på vej til byretten, hvor hun slap for at vidne. (Foto: Linda Johansen).
Aura på vej til byretten, hvor hun slap for at vidne. (Foto: Linda Johansen).

Selv om Aura Dione i går fik smidt sin tidligere advokat Claes Hahn Balle definitivt ud af sine tre selskaber, sidder sangerinden stadig ikke ved roret i de firmaer, hun ejer.

I hendes amerikanske datterselskab er der blevet indsat en ny direktør, efter at Claes Hahn Balle mere eller mindre frivilligt trak sig.

Det er en af de helt tunge erhvervsdrenge, som Janus Friis via sine stråmænd i stedet har fået indsat som chef for butikken.

Gil Klier, der nu kontrollerer Auras datterselskab.
Gil Klier, der nu kontrollerer Auras datterselskab.
 

Han hedder Gil Klier og har tidligere været vicepræsident i en af storbanken Bank of Americas afdelinger.

Hvad en erhvervsmand af den kaliber får ud af at administrere et firma uden aktiver, vides ikke. Men når man kigger på hans øvrige aktiviteter, er der direkte tråde til Janus Friis.

Mark Dyne, der har tråde til Janus Friis.
Mark Dyne, der har tråde til Janus Friis.
 

Gil Klier er i dag ' chief fi-nancial officer' i kapitalfonden Europlay Capital Advisors, hvis bestyrelsesformand hedder Mark Dyne.

Mark Dyne var med i den oprindelige bestyrelse i Skype, der gjorde både ham og Janus Friis til milliardærer.

Ole Henriksen er uforvarende blevet en del af striden mellem Janus Friis og Aura Dione. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen). Kendte Giv mig dine bånd: Cremekongen trukket ind krigen mellem Janus Friis og Aura

Ekstra Bladet ville gerne have hørt Janus Friis, hvorvidt han var inde over indsættelsen af Gil Klier via sin forbindelse til Mark Dyne, men Skype-milliardæren vendte ikke tilbage.

 

***

 

Vandt over Janus Friis i retten

 

De verserende slagsmål mellem Skype-milliardæren Janus Friis og hans ekskæreste Aura Dione fortsætter for fuld styrke.

Nu kan Aura notere sig en lille delsejr over ekskæresten, efter at der i går blev indgået forlig i Københavns Byret.

Her var sangerinden mødt op for at vidne, efter at hun havde lagt sag an mod sin tidligere advokat, Claes Hahn Balle, der har ageret som direktør i hendes amerikanske datterselskab, selv om han i oktober sidste år blev smidt ud af Erhvervsstyrelsen.

Auras advokat, Bjarke Vejby, på vej til endnu et slag for sangerinden. (Foto: Linda Johansen).
Auras advokat, Bjarke Vejby, på vej til endnu et slag for sangerinden. (Foto: Linda Johansen).
 

Men Aura slap for at vidne og måtte i stedet tilbringe flere timer i venteposition, inden de stridende parter indgik forlig.

Claes Hahn Balle accepterede en forligstekst, der umuliggør hans fortsatte virke i de tre firmaer, Aura ejer.

Aura begynder på et nyt kapitel. (Arkivfoto: Michael Kappeler/Picture alliance/Dpa). Kendte Vrider sig fri af Friis: Aura begynder på en frisk

Janus Friis var også blevet bedt om at møde op, men meddelte retten, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

Selv om sagen endte med forlig, fik følelserne frit løb, da Auras advokat, Bjarke Vejby, over for Janus Friis' talstærke hold erklærede, at ' det er stalking af en dame', da han omtalte de mange sager, Janus står bag mod ekskæresten.

Stævnet i USA I Danmark er der to sager, mens Aura er stævnet i to sager i USA.

Aura og Janus (Foto: All Over) Kendte 1-0 til sangerinden: Aura vinder delsejr over milliardær-Janus

Nu kan hun notere sig, at Claes Hahn Balle med forligsteksten er skrevet ud af hendes liv.

Aura ønskede ikke at kommentere sagen over for Ekstra Bladet.

 

***

 

Janus Friis' hold: 7

Auras hold: 1

 

Styrkeforholdet var til at få øje på i byretten, da Aura gik i flæsket på sin tidligere advokat.

Den sagsøgte var advokaten Claes Hahn Balle, der havde to jurister ved sin side, ligesom selskabet Lismore havde en advokat på sagen.

På tilhørerpladserne sad endnu en jurist, ligesom to af Janus Friis' pr-agenter overværede retssagen.

Som modspil stillede Aura med én advokat i form af Bjarke Vejby, der endte med at få det forlig, han ønskede.

Mest læste i flash!