Amin Jensen jubler men skal stadig en tur i retten

Komikeren har vundet en foreløbig sejr i den opsigtsvækkende sag om den store lysreklame, han placerede ved sit hus for knap to år siden

Amin Jensen ser frem til at få sagen om lysreklamen afsluttet. Foto: Anthon Unger
Amin Jensen ser frem til at få sagen om lysreklamen afsluttet. Foto: Anthon Unger

Så er der nyt i sagen om Danmarks vel nok mest omtalte reklame-storskærm, der siden januar 2017 har været placeret foran Amin Jensens hus ved Gammel Køge Landevej.

Komikerens hus ligger lige ud til et lyskryds, hvor man ikke kan undgå at se den reklamerende storskærm. Foto: Kenneth Meyer
Komikerens hus ligger lige ud til et lyskryds, hvor man ikke kan undgå at se den reklamerende storskærm. Foto: Kenneth Meyer

Amin har tidligere fået besked fra Hvidovre Kommune om, at lystavlen, der er lige under 10 kvadratmeter, skulle pilles ned, da man ikke vil ikke give dispensation til, at komikeren kan reklamere fra sin egen matrikel direkte ud mod vejen.

Nu er lykken imidlertid vendt til Amins fordel, og han jubler på Facebook over, at han har fået medhold i sine klager.

- Ang. min storskærm . Så har jeg netop fået medhold i begge mine klager over kommunes afgørelser og påbud. Så nu er skærmen lovlig. Det har taget to år med trusler og intimidering. Nu mangler jeg så politiet, hvor jeg skal i retten i næste uge. De hævder, den er farlig, selvom der har kørt mere end 10 millioner biler gennem krydset de seneste to år, skriver Amin Jensen.

Det er da også en tydeligt lettet Amin Jensen, Ekstra Bladet fanger over telefonen tirsdag aften.

- Jeg blev meget positivt overrasket. Jeg havde selvfølgelig håbet på det, men ikke regnet med det, siger Amin Jensen og tilføjer, at han tager den kommende tur i retten med ophøjet ro.

- Jeg er stadig så naiv, at jeg tror på, at loven er lige for alle, så det er jeg ikke så bekymret for. Politiet hævder jo, at den er farlig, men der er over 100 andre storskærme i Danmark, så hvis min er farlig, så må alle de andre også være det, konkluderer Amin Jensen.

 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen