Anden gang lykkedes det: Realitybabe gift med dansk dj

Efter to forlovelser er Irina Olsen og Morten blevet gift ved en stor ceremoni

De to fik endelig hinanden. Foto: Mogens Flindt
De to fik endelig hinanden. Foto: Mogens Flindt

Solen stod helt perfekt og bagte på de fremmødte, da Irina Olsen sagde ja til sin forlovede Morten.

De to fik hinanden efter to forlovelser på Sophienberg Slot i Rungsted. 

Det kunne man følge med i på Instagram hos bryllupsplanlæggerne Nordic Planners, der har stået for brylluppet for realitybabe og 'beauty-boss' Irina og dj Morten, der er kendt under navnet Faustix.

Ved ceremonien spillede Joey Moe og Szhirley sangen 'shallow' fra den populære film 'A star is born', mens Irina Olsen gik op ad gulvet.

De to blev forlovet for anden gang i Milano, hvor Morten pludselig gik på knæ og gav den smukke blogger en forlovelsesring.

De to havde i første omgang valgt at gå fra hinanden, fordi Morten havde et alkoholmisbrug.

Han kom dog siden i behandling og et halvt år efter annoncerede de to, at de var sammen igen.

'Jeg har i et par år udviklet et alkoholmisbrug, der har endt i, at jeg har forsømt ikke kun mig selv, men også min familie', skrev Morten Brangstrup Olsen tilbage i januar på Facebook, da parret fortalte, at det var slut mellem dem.

'Jeg vil gerne bekræfte her, at Morten og jeg ikke længere er kærester. Som Morten selv er gået ud med offentligt, så har vores familie kæmpet med hans misbrug siden Allessia blev født. I kan forestille jer, at det har været hårdt og ulideligt sommetider, men jeg gjorde alt for at holde det hemmeligt. For hver gang håbede jeg, at NU blev det bedre', skrev Irina på Instagram.

De to har sammen datteren Allessia på tre år.

Se også: Efter brud: Nu skal Irina giftes

Parret mødtes i 2014 og blev i marts 2015 forældre til Allessia.

Efter en forlist boligdrøm tidligere i år har parret nu fundet deres faste base, som de er ved at sætte deres eget præg på.

Irina Olsen skal igen på husjagt. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 29. aug. 2018 - kl. 14:11 Købte drømmehuset: Nu afblæser kendis-par flytning

Skærm

Mest læste i flash!