'Anden': Nu som voksen

40-årige Anders Matthesen optræder for første gang i Operaen - men kun én aften

Anders Matthesen er fyldt 40 år. I morgen skal han optræde i Operaen.(Foto: Jonas Olufson)
Anders Matthesen er fyldt 40 år. I morgen skal han optræde i Operaen.(Foto: Jonas Olufson)

Det er ca. seks uger siden, at Danmarks kendte komiker Anders Matthesen fyldte 40 år, og det er tre år siden, at han bragede igennem med sit anmelderroste stand-up-show 'Anders' i Falconer Salen. Men i morgen aften er 'Anden' aktuel på en helt ny arena, nemlig på den Store Scene i Operaen, hvor han i anledning af Zulu Comedy Festival giver to shows.

- Jeg vil i morgen aften præsentere en masse af de ting, jeg har haft i støbeskeen siden mit sidste show 'Anders' samt noget af det materiale, jeg arbejdede med dengang, men som ikke fandt plads i mit sidste show. Så det bliver en blanding af nyt og gammelt materiale.

Anders Matthesens nye show lever op til forventningerne. Foto: Claus Peuckert Div. anmeldelser - 6. sep. 2012 - kl. 06:18 Sprængt And

Kan du afsløre lidt detaljer omkring, hvad du vil præsentere publikum for?

- Når jeg laver stand-up-shows, forsøger jeg at tage udgangspunkt der, hvor jeg befinder mig i livet netop nu. Og det vil jeg forsøge at gøre, uden at det bliver for kliche-agtigt.

- Det kommer til at handle om min egen personlige udvikling og mine betragtninger på hverdagen. Men jeg vil som vanligt ikke tage fat i de mere dagsaktuelle ting.

Anders Matthesen i tv-interviewet:- Hvis jeg hører nogen sige, jeg har lavet en lorteplade, siger jeg: 'Nå, men det er jo så min hobby. Du er dårlig til dit arbejde, hvordan er det'? (Foto: Linda Johansen) Event & Kultur - 5. sep. 2012 - kl. 16:23 Anden om komiker-krigen: Hvis folk mobber får de en flad

(Artiklen fortsætter under billedet)

'Anden' med fjer på.(Foto: Jonas Olufson)
'Anden' med fjer på.(Foto: Jonas Olufson)
 

Tre sammenbragte børn

Men hvor står du i dit liv netop nu?

- Jeg er 40 år gammel. Og sammen med min kone har vi tre børn tilsammen. Min kone har to børn på otte år, og jeg har en søn på fire år. Men bare rolig. Det bliver ikke et show i retningen af ’Mit liv som far’. Sådan noget bryder jeg mig ikke så meget om.

Se også: Matthesen vejer sin andemad

Det danske hykleri
Lige nu taler hele Danmark om den katastrofale flygtninge-situation, vi har i verden. Er det noget, som du vil komme ind på i dit show?

- Nej overhovedet ikke. Men jeg kommer til at berøre nogle af de mekanismer, der ligger under vores holdning til at hjælpe andre mennesker. Jeg vil tale en hel del omkring hele det hykleri, der ligger i vores måde at hjælpe den tredje verden på eller folk i nød, siger Matthesen og tilføjer:

- Her i Danmark har vi fået anbragt os selv på toppen af en kransekage. Og så giver vi engang i mellem en almisse, der både skal give os lidt aflad og skal sige, at det her er hvad, vi kan hjælpe jer med. Vi er ikke villige til at dele, men vi vil gerne dele ud.

Se også: Andens månedsløn: 300.000 kroner

- Og det er måske en af grundene til, at verden ikke hænger sammen. Det synes jeg er meget vigtigt at tale om i forhold til en mere konkret snak om flygtninge eller sult og nød i Afrika.

- Jeg vil gerne tale om hele den forvirrede situation i den moderne verden. Hvor er vi på vej hen som race? Men jeg kan godt love, at man får en aftens frikvarter fra den aktuelle flygtninge-debat.

Et svin i en sauna
Hvordan har du det med, at du skal optræde i Operaen?

- Jeg glæder mig som et svin i en sauna til at optræde i Operaen. Den her rockkoncert-stemning. Følelsen af nærvær og energi er jeg afhængig af. Det bliver bare så fedt. Jeg har en blanding af ængstelse og spænding.

Se også: Anden er 'årets komiker'

Se også: Årets komiker: Min kone skal have æren

Her ses Anders Matthesen under prøverne på sit forrige show.(Foto: PR Foto)
Her ses Anders Matthesen under prøverne på sit forrige show.(Foto: PR Foto)
 

 

1 af 3 'Anden' med fjer på.(Foto: Jonas Olufson)
2 af 3 Her ses Anders Matthesen under prøverne på sit forrige show.(Foto: PR Foto)
3 af 3 Anders Matthesen er fyldt 40 år. I morgen skal han optræde i Operaen.(Foto: Jonas Olufson)