Andens kæmpe nyhed: Største danske comedy-show nogensinde

Anders 'Anden' Matthesen afholder sit kommende show i Royal Arena og Jyske Bank Boxen

Tidligere i år gav dokumentaren 'Den Anden Side' et indblik i komikerens arbejde

Efter et kvart århundrede med hylende morsomme standup-shows på små og store scener rundt om i de danske byer har den populære og folkekære komiker Anders 'Anden' Matthesen valgt at fejre sit 25 års jubilæum med et brag af en fest.

Gennem årene er det blevet til syv succesfulde onemanshows samt adskillige projekter inden for film, radio og tv. Men der er i sandhed lagt i kakkelovnen til en storslået og spektakulær aften, når 'Anden' inviterer alle comedy-glade fans til det største danske comedy-show nogensinde på dansk jord.

Ved middagstid annoncerede den 41-årige standup-komiker nemlig, at han i 2018 i anledning af sit kommende jubilæum vil prøve kræfter med et vaskeægte 'stadion-show'. En drøm går derfor i opfyldelse for den vittige entertainer, når han inden længe vil byde velkommen til sit næste show med titlen 'Anden 25' i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning.

Se også: Dansk sangerinde er gravid: Vildt at have holdt det hemmeligt

Artiklen fortsætter under videoen...

Altid drømt om et 'stadion-show'
- Jeg har syslet med tanken om at lave et rigtigt 'stadion-show' gennem de sidste 15 år. Et show med store armbevægelser og godt med raketter og flødeskum og hvor alt kan ske. Nu er der den helt rigtige anledning, og jeg føler mig mere klar end nogensinde før, udtaler Anders Matthesen i en pressemeddelelse.

I en video på Facebook fortæller en storsmilende og forventningsfuld Anders Matthesen, at det kommende show altså ikke er en størrelse, man nemt og bekvemt pakker sammen i kufferten og turnerer landet tyndt med. Det bliver derimod en kæmpe fest med 'med flødeskum, raketter og Glæsel (Linje 3's tidligere orkesterleder, red.) i en…'(storslået kombination, formentlig?) joker han.

Med plads til op mod 16.000 siddende og stående gæster i Royal Arena er der ingen tvivl om, at Anders Matthesen kan få sin drøm om at afholde Danmarks største comedy-show opfyldt. Og i Herning er der ligeledes stor mulighed for at samle tusinder af humørfyldte fans, da Jyske Bank Boxen kan rumme op til 15.000 tilskuere.

Foto: Anders_Matthesen Jubilmsshow
Foto: Anders_Matthesen Jubilmsshow
 

Se også: 'Kender du typen'-ekspert har fået en kæreste

Champagne på tøjet, konfetti i håret
Den danske komiker har ikke for vane at afsløre for meget om handlingerne i sine kommende shows. Men han vil derimod gerne sige noget om, hvad der ikke kommer til at ske:

- Der bliver ikke tale om teater eller foredrag eller store refleksioner over livet. Det bliver ikke et navlepillende show, gennemsyret af røde tråde og dramaturgi. Vi snakker SHOW denne gang - i den helt store stil og med fuld smadder på fra start til slut, fortæller Anders Matthesen.

Ifølge Anders Matthesen skal publikum altså finde rysleren og festhatten frem og ikke gøre sig forhåbninger om at få noget som helst med hjem - ud over champagne på tøjet, konfetti i håret og ondt i kæber og mavemuskler, lyder det i pressemeddelelsen.

Showet 'Anden 25' opføres kun to steder - i Royal Arena i København den 25. oktober 2018 og i Jyske Bank Boxen i Herning den 1. november 2018.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere