Andrea Rudolphs store dag: Bryllup OG barnedåb

Cremedronningen og hendes kæreste gav deres søn navn - og sagde ja til hinanden samme dag

Parret har i alt fire sammenbragte børn og fik deres første fælles barn i september.  (Foto: Jonas Olufson)
Parret har i alt fire sammenbragte børn og fik deres første fælles barn i september. (Foto: Jonas Olufson)

2016 er bare tre dage gammelt, men tv-vært Andrea Elisabeth Rudolph har allerede fejret to store livsbegivenheder. 

Lørdag den 2. januar blev hendes og Claus Møller Jakobsens knap fire måneder gamle søn døbt. Han fik navnet Alfred Hamilton, hvilket den glade mor afslørede på Instagram med et billede af dåbskagen. 

Se også: Andrea er millionarving

Men det var ikke det eneste, der blev fejret i familien Rudolph/Jakobsen den dag. Et par timer senere, natten til søndag, lagde Andrea Elisabeth Rudolph, som er kvinden bag crememærket Rudolph Care, endnu et billede op på det sociale medie. Og denne gang var det hende selv og kæresten, der var hovedpersonerne.

Se også: Andrea Rudolph har født

'Guess what happened yesterday' (gæt, hvad der skete i går), skriver cremedronningen til et billede af parret under en æresport, og et hjerte med deres forbogstaver og ham med sokkerne klippet i stykker, som det sig hør og bør ved et bryllup.

Parret, som blev forlovet for godt et år siden, havde valgt at sige ja til hinanden samme dag, som sønnike blev døbt. Se billedet her.

Søndag formiddag har den tidligere 'Vild med dans'-vært lagt endnu et billede på Instagram af sig selv og manden med ordene:

- En pigedrøm gik i opfyldelse i går, jeg giftede mig med manden i mit liv, vil elske og ære ham altid!

Se også: Andrea Rudolf gravid

Andrea Rudolph og håndboldspilleren Claus Møller Jakobsen mødtes i sommeren 2012, og hun har tidligere fortalt til Alt for damerne,  hvordan deres forhold begyndte som en sommerflirt.

- Men det var ikke bare en flirt, det var jo kærlighed. Jeg så hans øjne og tænkte, at han var enormt pæn og havde udstråling. Han har en ro, som er vidunderlig, sagde hun i 2013.

Andrea Rudolph har i forvejen datteren Isolde, mens han har to børn fra et tidligere forhold.

Se også: Forlovelse: Andrea Elisabeth Rudolph sagde ja

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Andrea Elisabeth Rudolph til de glade begivenheder, men hendes pr-agent bekræfter både bryllup og barnedåb over for Ekstra Bladet.

Andrea Elisabeth Rudolph til Danish Beauty Awards i april sidste år, knap et halvt år før lillebror meldte sin ankomst. (Foto: Anthon Unger)
Andrea Elisabeth Rudolph til Danish Beauty Awards i april sidste år, knap et halvt år før lillebror meldte sin ankomst. (Foto: Anthon Unger)
 

Mest læste i flash!
Hent flere