Andreas Bo køber lejlighed til datteren

Komikeren har investeret i en to-værelses hybel på Østerbro

Her kan du se Andreas Bo i 'Frokost med mor 2', der blev udgivet i 2014

Andreas Bos datter behøver ikke frygte alenlange ventelister til kollegier og ydmyge studielejligheder til ågerpris. Hendes gavmilde far har nemlig købt en lejlighed på Østerbro i København til hende.

- Det er en to-værelses, en rigtig arbejderlejlighed, siger Andreas Bo til Ekstra Bladet og afslører prisen for herligheden:

- Knap 2.2 millioner kroner.

Lejligheden er et såkaldt forældrekøb, hvilket vil sige, at Andreas Bo ejer boligen og lejer den ud til sin datter, 21-årige Emma, som har han sammen med sin ekskone.

Andreas Bo's ironiske updatering på Facebook. (Privatfoto) Danske kendte - 24. jan. 2016 - kl. 13:05 Andreas Bo: Har jeg fejlet som far?

Forældrekøb er meget populære på boligmarkedet, især i de større studiebyer, hvor det kan være så godt som umuligt at finde tag over hovedet, der er til at betale med en SU.

Børnene kan få boligsikring, da de er lejere, og forældrene nyder godt af skattefordele. Hvis boligpriserne stiger, kan forældrekøbet samtidig vise sig at blive en god investering.

Se også: Mascha Vang: Andreas Bo kommer stadig og leger

For Andreas Bo var det at hjælpe datteren med en bolig et helt naturligt valg.

- Det er jo det, man gør, siger han.

Emma har endnu ikke kastet sig ud i studielivet, men arbejder for tiden på dineren Greasy Spoon i det indre København.

- Hun skal til at læse, men lige nu smider hun burgere over disken og er rigtig god til det, fortæller komikeren.

  Mascha Vang og Andreas Bo mødte hinanden til en nytårsfest for to år siden. (Foto: Mogens Flindt) Danske kendte - 12. dec. 2015 - kl. 12:33 Andreas Bo: Jeg kan ikke undvære Mascha

Her kan du se 'Frokost med mor'
Se eller gense Andreas Bo i den legendariske 'Frokost med mor'

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere