Anja har været på scenen: Det dufter af dansk succes

Danskerens show kan deles op i to dele, hvor den sidste har potentiale til at blæse Europa bagover

Anja Nissen viser rundt i Kiev før Eurovision. Video: Lars Sejr. Redigering: Niels Østergaard

Ekstra Bladet i Kijev

Det danske Eurovision-håb, Anja Nissen, må have ganske gode chancer for at sikre sig en plads blandt de 10 bedste ved torsdagens semifinale, og dermed også sikre sig en plads i lørdagens finale.

Allerede i dag var hun på scenen ved den traditionelle generalprøve, hvor morgendagens store semifinale bliver gennemført uden andre end særligt inviterede til at overvære det.

Spørger man bookmakerne er der heller ikke meget tvivl. De tror på sikkert dansk avancement. Foto: Mogens Flindt
Spørger man bookmakerne er der heller ikke meget tvivl. De tror på sikkert dansk avancement. Foto: Mogens Flindt
 

Ekstra Bladet var på plads, og kan derfor allerede nu vise, hvordan morgendagens show kommer til at udfolde sig.

Den 21-årige skønhed klarede sig sikkert og stabilt igennem første halvdel af sangen ’Where I am’, hvor præstationen tenderede til halvkedelig at overvære i salen. Til gengæld var oplevelsen en helt anden, når man drejede blikket hen mod de enorme fladskærmsfjernsyn, der hænger i arenaen i Kijev. På skærmen fremstod Anja selvsikker, sexet og formåede at nå ud til seerne med en nærhed, der uden tvivl vil komme hende til gode, når der skal tælles stemmer sammen.

Anja Nissen. Foto: Mogens Flindt
Anja Nissen. Foto: Mogens Flindt

Anja Nissen har brug for at fokusere på torsdagens semifinale, men havde tanker i Tyskland, hvor familien var strandet. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 10. maj. 2017 - kl. 09:18 Eurovision: Anjas familie nægtet indrejse til Kiev

Den anden halvdel af showet var en helt anden sag. Det var en oplevelse, der understregede, hvorfor Danmarks Radio omtaler ’X Factor’ som et underholdningsprogram og Eurovision som en sangkonkurrence. Anja kan ramme de høje toner og med en sikkerhed, der gav kuldegysninger langt ud i salen. Hun påstår selv, at hun har det længstvarende fyrværkeri i Eurovisions historie, og det skulle ikke undre, for danskerens show ender ud i en fest.

Fyrværkeri i massevis runder Anjas sceneshow af. Foto: Mogens Flindt
Fyrværkeri i massevis runder Anjas sceneshow af. Foto: Mogens Flindt
 

Selv om det udelukkende var en test, blev 10 lande alligevel sendt videre til finalen for at få systemerne afprøvet. Her måtte Anja Nissen lide den tort ikke at blive valgt. Men det skal man ikke lægge noget i. Det ligner dansk deltagelse i lørdagens finale.

Anja Nissen i Kievs gader. Kort efter blev hun bedt om at vende om, da området var afspærret. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 10. maj. 2017 - kl. 13:57 MGP-Anja fanget i bombe-panik: Jeg var skræmt

Skærm

Mest læste i flash!