Anne Linnet forlovet med 38 år yngre kæreste

Den 64-årige sangerinde skal giftes næste år med kæresten Kathrine

Anne Linnet og kæresten er blevet forlovet. Foto: Per Lange
Anne Linnet og kæresten er blevet forlovet. Foto: Per Lange

Poplegenden Anne Linnet er blevet forlovet med den 26-årige jurastuderende Kathrine Kjær, som hun har dannet par med i et år.

Det fortæller hun i et interview med Weekendavisen.

- Det er kun et år siden, vi mødtes, men det føles, som om vi har kendt hinanden meget længere. Det er svært at snakke om den slags uden at forfalde til klicheer, men vi supplerer hinanden på den mest utrolige facon. På den der måde, hvor man kan tillade sig at være dårlig til noget, for det har den anden bare fod på. Vi blev forlovet under en ferie på Maldiverne, og til næste år skal vi giftes. Hun er ekstraordinært fantastisk.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra den nyforlovede sangerinde, men hun er endnu ikke vendt tilbage. Hendes pressedame oplyser, at brylluppet skal stå næste år.

Det nyforlovede par. Foto: Les Kaner
Det nyforlovede par. Foto: Les Kaner
 

Se også: Anne Linnets svigerdatter sendt på genopdragelse i Irak - flygtede fra familien

Tredje gang er lykkens gang?
Det bliver tredje ægteskab for 64-årige Linnet, der slog igennem som bare 21-årige med bandet Shit & Chanel.

Hun var gift med jazzmusikeren Holger Laumann fra 1974 til 1985. Sammen har de børnene Evamaria og Marcus.

Fra forholdet til Mads Buhl Nielsen har hun sønnen Alexander Linnet, 30, der nok er bedre kendt under kunstnernavnet Xander. Hun er også mor til Maria og Peter, der nu kalder sig P og identificerer sig som en kvinde.

Endelig har hun Isolde på snart otte og sønnen Nemo på 5 med ekskonen Tessa, som hun blev skilt fra i 2013.

Anne Linnet fotograferet med ekskonen Tessa Franck og parrets datter Isolde i 2011. Foto: All Over Press
Anne Linnet fotograferet med ekskonen Tessa Franck og parrets datter Isolde i 2011. Foto: All Over Press

Se også: Xander Linnet driller sin dameglade mor

 

Tidligere på året blev det offentliggjort at hun til næste år drager på turné med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Det er første gang i 40 år, at de tre ikoniske sangerinder spiller sammen.

I foråret sendte DR dokumentaren ’Anne, Sanne og Lis’, og ifølge sangerinderne var den en medvirkende årsag til, at den berømte trio, der spillede sammen i Anne Linnet Band, nu bliver genforenet.

Det forklarede Linnet til Ekstra Bladet i marts.

– Var der skår, der skulle klinkes, inden I besluttede jer for at holde koncerterne?

– Nej, det var der sådan set ikke. Vi har jo haft det fint med hinanden, og efter Anne Linnet Band har både Sanne og Lis sunget mange ting med mig og for mig. Nej, vi har haft hver vores karriere. Det er ikke, fordi noget skulle klinkes på den måde, lød det.

Første koncert er 19. maj i Gigantium i Aalborg.

Anne, Sanne og Lis er klar til at stå på scenen igen. Foto: DR
Anne, Sanne og Lis er klar til at stå på scenen igen. Foto: DR
 

Anne Linnet arbejder også på et soloalbum, som hun spiller et par numre fra under Copenhagen Pride 16. august.

Sanne, Anne og Lis genforenes til næste år - og det bliver en rigtig god forretning for de tre rock-mama'er. Foto: Live Nation Kendte Genforenet efter 40 år: Sådan fandt de melodien

Mest læste i flash!
Hent flere