Anne Linnet slagtet: Så elendig!

Anne Linnets krimi 'Fucked' er langt fra blevet taget lige godt imod af alle

Ikke alle har taget lige godt imod Anne Linnets nye krimi. Foto: Mogens Flindt
Ikke alle har taget lige godt imod Anne Linnets nye krimi. Foto: Mogens Flindt

Den danske sangstjerne Anne Linnet har netop udgivet sin debutroman, krimien 'Fucked', der handler om et kvindeligt makkerpar i politiet, der skal opklare et mord på en ung kvinde, som findes død på en sti i nærheden af Helsingør.

Men skal man tro en anmelder, er Linnets roman ikke værd at bruge penge på.

Ifølge Berlingskes anmelder Birgitte Borup er romanen dårlig, at den kun fortjener én stjerne ud af seks. Faktisk mener hun slet ikke, at bogen skulle have været udgivet i første omgang.

Borup fremhæver samtidig, at krimien er dårligt skrevet og mangler handling.

'Nu har den 66-årige musikers appetit på tilværelsen så drevet hende til tastaturet, hvor hun har forfattet sin krimidebut med den ungdommeligt klingende titel 'Fucked' . Det kunne hun med sindsro have undladt. Det er før sket, at mennesker med et stort, kreativt talent viser sig at have evner inden for flere kunstneriske genrer. Men Anne Linnet har ganske enkelt skrevet en krimi, der er så elendig, at det er ubegribeligt, at den er blevet udgivet', skriver hun blandt andet om krimien i anmeldelsen og fortsætter:

Se også: Sparket i hovedet: Dansk sanger opereret

'Jeg må tilstå, at jeg næppe var kommet igennem bogen, hvis anmeldergerningen ikke havde pålagt mig det, og det forekommer ufatteligt, at 'Fucked' er skrevet af kvinden, der har skrevet små, poetiske perler som 'Ingen anden drøm' , 'Akvarium' og 'Forårsdag' . I sidstnævnte synger Anne Linnet som bekendt 'at tiden tæller hjertets slag'. Evigt sandt, og så meget desto mere grund er der til at håbe, at Anne Linnet vil sende sine drabsefterforskere på tidlig pension og fokusere på at producere noget mere vidunderlig musik. 'Fucked' er spild af tid, både Anne Linnets og læsernes', skriver Berlingskes anmeldelse videre.

Anne Linnet har i sommeren turneret med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Foto: René Schütze
Anne Linnet har i sommeren turneret med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen. Foto: René Schütze
 

I forbindelse med udgivelsen af 'Fucked' har Anne Linnet fortalt, at hun havde brug for en pause fra musikken, og at hun derfor gav sig i kast med skriveriet.

Anne Linnet har tidligere udgivet selvbiografien 'Testamente', digtsamlingen 'Glimt' og erindringsbogen 'Hvor kommer drømmene fra'.

Musikalsk har Anne Linnet netop afsluttet en sommerturné med Lis Sørensen og Sanne Salomonsen. Til november tager hun samtidig med bogudgivelsen ud på en stor juleturné.

Det har i skrivende stund ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Anne Linnet i forbindelse med den negative anmeldelse.

Se også: Dansk sangerinde afviser rygter om splid

Mest læste i flash!
Hent flere