Annette Heick indrømmer: - Faktisk er jeg en lidt tarvelig mor

Jul er andet end hygge hjemme hos familien Heick. Hendes børn skal også dannes under højtiden

Annette Heick går op i, at hendes drenge kender danmarkshistorien. Foto: Linda Johansen
Annette Heick går op i, at hendes drenge kender danmarkshistorien. Foto: Linda Johansen

Annette Heick er en kvinde med mange jern i ilden.

Lige nu knokler hun på prøverne til musicalen 'Mamma Mia', mens hun er enlig mor til de to sønner, hun har med kokken Jesper Vollmer. Han er nemlig stukket til søs og befinder sig på en båd et sted på Atlanten i forbindelse med optagelserne til Kanal 5-programmet ’Over Atlanten'.

Annette Heick og resten af familien er heldigvis vant til en fyldt kalender. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 1. dec. 2019 - kl. 18:56 Annette Heick enehersker i hjemmet: Manden er rejst

Trods den pressede kalender har Annette Heick ikke for travlt til at julehygge med sine børn og holde traditionerne i hævd.

– Jeg har da både pyntet op, bagt og lavet pakke kalendere. Faktisk er jeg en lidt tarvelig mor. Jeg har lavet en lidt opdragende julekalender til drengene. Den består af 24 kuverter. I hver ligger en seddel med en opgave om danmarkshistorien – det kan for eksempel være spørgsmål om Georg Brandes eller Niels Bohr. Drengene får så hele dagen til at løse opgaven, de må gerne google, og så skal de fremlægge for mig om aftenen, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Se også: Annette Heick smitter børnene

Annette Heick regner med, at Jesper Vollmer når hjem og hører Storm og Elliots sidste fremlæggelser.

– Jesper når hjem til jul. Der er bestilt flybilletter til Danmark 19. december. Produktionsselskabet holder mig opdateret om, hvordan turen går, og jeg kan forstå, at de vist er kommet lidt længere end ventet på nuværende tidspunkt, siger hun.

Ud over Annette Heick spiller Trine Gadegaard og Mathilde Zeuner med i opsætningen af 'Mamma Mia'.

'Mamma Mia'-holdet. Foto: Bjarne Stæhr
'Mamma Mia'-holdet. Foto: Bjarne Stæhr