Annettes hemmelighed: - Ikke engang mine forældre ved det

Tv-værten glæder sig særlig meget til 22. december

Annette Heick går i Meryl Streeps fodspor, når hun skal spille Donna i 'Mamma Mia'-musicalen i det nye år. Foto: Linda Johansen
Annette Heick går i Meryl Streeps fodspor, når hun skal spille Donna i 'Mamma Mia'-musicalen i det nye år. Foto: Linda Johansen

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Inden længe skriver kalenderen december, og så er der for alvor dømt julehygge.

Mens mange særligt tæller ned og glæder sig til juleaften, forholder det sig anderledes for 48-årige Annette Heick.

Sangerinden ser nemlig frem til 22. december, som bliver årets store dag for hende og familien.

- Vores store dag er ikke juleaften, men vores årlige juletur 23. december. I år bliver det dog 22. december, fordi jeg laver 'Mamma Mia'-musicalen. Hvert år arrangerer jeg en tur for hele familien, hvor vi skal blive klogere.

- Vi er afsted hele dagen og rundt for at se nogle ting, som man ellers troede, man aldrig skulle se. Det er noget, jeg bruger et halvt år på at arrangere, og det er rigtig sjovt, fortæller Annette Heick til Ekstra Bladet.

Se også: Kæmpe brøler før DR-program: - Det var virkelig en tanketorsk

- Dagen er meget bedre end juleaften. Hele familien er samlet, og der sker noget andet. Jeg kan virkelig anbefale det, fortsætter hun og forklarer nærmere om, hvad dagen eksempelvis kan stå på:

- Vi har blandt andet været på toppen af København, hvor vi var rundt i forskellige tårne, vi har haft 'Christians-København', som foregik på Christianshavn, hvor vi var på Rigsarkivet og Christiania, og vi har haft 'Da morfar var barn', hvor vi var på Bymuseet på Vesterbro og stod på skøjter ved Frederiksberg Runddel. Vi har så fede temaer. Jeg går vældig meget op i det, og alle sejl bliver sat til.

Et anderledes år
Selvom det ikke altid er lige nemt at få hele familien ud ad døren, ender dagen altid med at blive en stor succes.

- Lige når vi skal tidligt afsted, så orker de aldrig helt, men så snart vi er i gang, er alle på toppen over det, der foregår. Vi starter altid med en karettur i København, forklarer Annette, der naturligvis allerede har årets højdepunkt planlagt nøje.

- Der er styr på det, der skal laves i år, men i år bliver det helt anderledes! Jeg kan ikke afsløre så meget, men vi er ikke i København for første gang i 12 år. Det er hemmeligt for alle - også mine forældre - så jeg kan ikke afsløre mere om, hvad der skal ske. Alle får først temaet på dagen, slår hun hemmelighedsfuldt fast.

Se også: Kæmpe nedtur: Selskab tvangsopløst

1 af 2 Annette Heick går i Meryl Streeps fodspor, når hun skal spille Donna i 'Mamma Mia'-musicalen i det nye år. Foto: Anthon Unger
2 af 2 Annette Heick går i Meryl Streeps fodspor, når hun skal spille Donna i 'Mamma Mia'-musicalen i det nye år. Foto: Linda Johansen
Mest læste i flash!
Hent flere