Anni Fønsby før Se og Hør-dom: Fængsel kan få store konsekvenser

Den tidligere reality-stjerne har prøvet det selv og ønsker ikke fængselsstraf for nogen, men...

Tidl. chefredaktør Henrik Qvortrup blev idømt 1 år og tre måneders fængsel. Hør hans reaktion her.

Hun har selv stået på den famøse kendisliste etableret under Henrik Qvortrups tidligere virke som chefredaktør på Se og Hør.

Hun har også ligget i juridisk strid med ugebladet over nogle fotos, som kun var tiltænkt dengang ægte- og erhvervsmanden Erik Damgaard.

Men den tidligere reality-stjerne og bordelmutter, der selv har afsonet en dom for rufferi, har også fået et andet syn på den tiltalte Qvortrup.

Det fik hun blandt andet i 2015 under optagelserne til realityprogrammet 'Jeg er celebrity - få mig væk herfra', som foregik i Sydafrika.

Se også: Dom i Se og Hør-sagen: Det skal du holde øje med

Mødte en ny Qvortrup i junglen
- Der fik jeg jo også et andet billede af Henrik Qvortrup. Så overordnet har jeg meget svært ved at give et konkret svar på, om han fortjener en dom. Jeg ønsker ikke noget dårligt for Henrik Qvortrup, og jeg ved, at en fængselsstraf vil få store konsekvenser for ham, lyder det fra Anni Fønsby forud for dagens dom i Glostrup Ret.

Dét selvom hun også erkender, hvor personligt grænseoverskridende det var i tiden, hvor hun næsten hver uge så sig selv og Erik Damgaard på forsiden af Se og Hør.

Fakta: Se og Hør-sagen

* I april 2014 udkom romanen "Livet, det forbandede" af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen. I bogen beskriver han, hvordan en såkaldt tys-tys-kilde fodrede ugebladet med oplysninger om kendte på baggrund af deres brug af kreditkort.

* Kreditkortoperatøren Nets ligger i Ballerup, så Københavns Vestegns Politi gik ind i sagen. Efterforskningen afdækkede ifølge politiet, at tys-tys-kilden som ansat ved Nets' underleverandør IBM havde misbrugt kollegers adgangskoder til at følge med i mindst 163 kendissers brug af kreditkort.

* Oplysninger om 135 af kendisserne solgte han fra maj 2008 til 2012 løbende til Se og Hør, hvilket han ifølge anklagemyndigheden tjente mindst 430.000 kroner på.

* I en tilståelsessag i august modtog Aller Media en bøde på ti millioner kroner, mens tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov hver blev idømt seks måneders betinget fængsel.

* Omvendt nægtede tre tidligere chefredaktører og to journalister sig skyldige. Det er dem, der nu er tiltalt ved Retten i Glostrup. Læs her om de seks personers respektive roller i foretagendet.

Tys-tys-kilden:

* Systemoperatør, som via sit arbejde for Nets fra 2008 til 2012 skaffede og solgte oplysninger om 135 kendte til Se og Hør. Betalingen lød på mindst 430.000 kroner. Kræves idømt ubetinget fængsel i op til tre år.

Henrik Qvortrup:

* Chefredaktøren, som i 2008 indgik aftalen med tys-tys-kilden om, at denne fremover systematisk skulle komme med informationer om de kendtes brug af kreditkort. Krav om op til to års ubetinget fængsel.

Ken B. Rasmussen:

* Journalist, der havde direkte kontakt med tys-tys-kilden. Kræves idømt fængsel i otte-ti måneder.

Kasper Kopping:

* Journalist, der havde direkte kontakt med tys-tys-kilden. Kræves idømt fængsel i otte-ti måneder.

Per Ingdal:

* Lod som konstitueret chefredaktør i 2009 samarbejdet med tys-tys-kilden fortsætte. Kræves idømt ubetinget fængsel i et sted mellem halvandet og to år.

Kim Henningsen:

* Lod som chefredaktør samarbejdet med tys-tys-kilden fortsætte frem til 2012. Krav om op til to års ubetinget fængsel.

Kilder: Anklageskriftet fra Københavns Vestegns Politi og anklagerens procedure.

Dommen skal sende et signal
- Hele sagen er jo enorm nervepirrende. Også fordi den har varet så lang tid. Så det er utrolig spændende, hvad dommeren lægger vægt på. Jeg håber bare, at det vil sætte nogle spor fremadrettet. For en pengebøde, den betaler Aller jo bare, så det er der ingen, der mærker, lyder det fra Fønsby, der selv har afsonet halvandet år i Horserød og i dag i øvrigt er skilt fra Erik Damgaard.

- Jeg håber dommen sender et ordentlig signal om, at der altså er blevet begået en forbrydelse. Men men den menneskelige del er svær at forholde sig til. For jeg ved, man skal have en rigtig stærk psyke for at modstå det pres, der følger med en fængselsdom. Qvortrup har jo også fem børn, så det vil jo ikke kun gå ud over ham selv, konkluderer hun. 

1 af 3 Erik og Anni da alt stadig var fryd og gammen til en VIP-fest - inden Annis afsoning for rufferidommen. Foto: Mogens Flindt.
2 af 3 Anni Fønsby og erhversmanden Erik Damgaard på den røde løber. All Over Press.
3 af 3 Anni Fønsby. Foto: Mogens Flindt

Skærm

Mest læste i flash!