Arnold fra Matador er død

Den 66-årige skuespiller Esper Hagen er død

Ekstra Bladets sidste billede af Esper Hagen taget i 2012, da han deltog i skuespilleren Ole Ernst bisættelse på Vestre Kirkegård i København. (Foto: Jan Unger)
Ekstra Bladets sidste billede af Esper Hagen taget i 2012, da han deltog i skuespilleren Ole Ernst bisættelse på Vestre Kirkegård i København. (Foto: Jan Unger)

Den 66-årige skuespiller Esper Hagen er død i indre by i København. Dødsfaldet fandt sted lørdag den 24. januar, og begravelsen skal foregå på onsdag ved 13-tiden et sted i København.

Esper Hagen blev mest kendt for sin rolle som Arnold Vinther i DR-serien 'Matador'. Arnold bliver i 'Matador' udlært i Damernes Magasin, men behandles dårligt af ledelsen, heriblandt af den hysteriske hr. Schwann. Derfor søger han over gaden til Mads Skjerns manufakturhandel, hvor han ansættes som ekspedient, senere disponent og leder af Skjerns filial i Skælskør. Arnold er søn af Violet Vinter og fætter til Ulla Jacobsen.

Artiklen fortsætter under billedet

Her ses skuespilleren Esper Hagen i rollen som butiksassistent Arnold Vinter i en scene fra Damernes Magasin, hvor  han står ved siden af hr. Schwann(Arthur Jensen). Til venstre i billedet er det Vera Gebuhr. Og til højre er det Else Petersen.(Foto: DR)
Her ses skuespilleren Esper Hagen i rollen som butiksassistent Arnold Vinter i en scene fra Damernes Magasin, hvor han står ved siden af hr. Schwann(Arthur Jensen). Til venstre i billedet er det Vera Gebuhr. Og til højre er det Else Petersen.(Foto: DR)
 

Vera Gebuhr havde svært ved at være alene efter, at hendes mand døde. (Foto: Liv Høybye/Polfoto) Kendte Matador-ikon fik sit ønske opfyldt: Slap for at blive 100

Se også: Lise Nørgaard: Alle dør fra mig

Esper Hagen er søn af den folkekære skuespiller Poul Hagen, der medvirkede i hele 99 film, før han døde som 83-årig i maj måned 2003. Så populær blev Esper Hagen aldrig. Han er nemlig kun noteret for syv roller i danske film, heriblandt 'Soldaterkammeraterne på bjørnetjeneste' fra 1968, 'Præriens skrappe drenge' fra 1970, 'Romantik på sengekanten' fra 1973 og 'Forræderne' fra 1983. Esper Hagens mor Asta Esper Andersen var også en populær skuespiller skuespillerinde. Hun nåede at medvirke i 45 film- eller tv-produktioner før sin død som 92-årig  i juni måned 2012.

Når man taler med skuespillere om Esper Hagen ligger det i  underteksten, at han måske havde svært ved at leve op til sine succesfulde forældre. Og at han levede i ensomhed.

Se også: Det blev der af Matador-stjernerne

Bar sin brandert med værdighed
Skuespilleren Allan Olsen spillede sammen med Esper Hagen i filmen 'Forræderne' helt tilbage i 1983.

- Esper Hagen havde en nærmest ubeskrivelig lille rolle i filmen. Men jeg husker ham som en venlig, sød og rar og altid meget velklædt person.

- Jeg mødte ham også engang i mellem rundt omkring på Københavns værtshuse, dengang jeg selv drak alt for meget. Og her var det mit indtryk, at han også drak lidt for meget. Men han bar til gengæld altid sin brandert med stor værdighed. Han var en fin herre, fortæller Allan Olsen, der i mange år har været totalt ædru. 

Sonja Oppenhagen er ked af at høre, at Esper Hagen er død. I Matador spillede hun rollen som Vicki Arnesen, oberst Hackels datter, der var gift med ejeren af Damernes Magasin, Albert Arnesen.

- Jeg var elevkammerat med Esper. Vi gik begge to på teaterskolen i Odense. Så jeg kendte ham som ung, men har ikke haft så meget kontakt med ham siden. Vi spillede sammen i ’Matador’, hvor han jo spillede Arnold. Han gjorde det rigtig fint i den rolle, synes jeg. Vi har også lavet lidt dubbing sammen – blandt andet ’Fragglerne ’. Sidst jeg så ham, var da vi for nogle år siden mødtes tilfældigt på gaden, fortæller Sonja Oppenhagen.

Jesper Langberg, der i 'Matador' spillede rollen som Kristen Skjern er overrasket over, at Esper Hagen er død.

- Jeg husker ham selvfølgelig fra rollen som Arnold, men jeg kan ikke sige så meget om ham. Jeg kendte ham nemlig ikke privat, siger Jesper Langberg.

Se også: Matador-Vickis utroskab var ugleset

Se også: Matador-Kvik går i hundeskole

Lis Løwert, der spillede Arnolds mor og Korsbæks danselærer Violet Vinter ses her med hr. Schwann(Arthur Jensen) i 'Damernes Magasin' i en scene far 'Matador'. Lis Løwert døde 89 år gammel i 2009.(Foto: Rolf Konow)
Lis Løwert, der spillede Arnolds mor og Korsbæks danselærer Violet Vinter ses her med hr. Schwann(Arthur Jensen) i 'Damernes Magasin' i en scene far 'Matador'. Lis Løwert døde 89 år gammel i 2009.(Foto: Rolf Konow)
 

Se også: Lis Løwert er død

1 af 4 Her ses skuespilleren Esper Hagen i rollen som butiksassistent Arnold Vinter i en scene fra Damernes Magasin, hvor han står ved siden af hr. Schwann(Arthur Jensen). Til venstre i billedet er det Vera Gebuhr. Og til højre er det Else Petersen.(Foto: DR)
2 af 4 Esper Hagen var mest kendt for sin rolle som Arnold Vinther i 'Matador'(Foto: Jan Unger)
3 af 4 Lis Løwert, der spillede Arnolds mor og Korsbæks danselærer Violet Vinther ses her med hr. Schwann(Arthur Jensen) i 'Damernes Magasin' i en scene far 'Matador'. Lis Løwert døde 89 år gammel i 2009.(Foto: Rolf Konow)
4 af 4 Ekstra Bladets sidste billede af Esper Hagen taget i 2012, da han deltog i skuespilleren Ole Ernst bisættelse på Vestre Kirkegård i København. (Foto: Jan Unger)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen