Drama i nat: Monetz opsøgte journalist derhjemme

Se og Hør-reporter fik uventet besøg

Monetz og Maria Donna til premiere, hvor samspillet med pressen fungerede fint. I aftes opsøgte han en Se og Hør-journalist på privatadressen. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Monetz og Maria Donna til premiere, hvor samspillet med pressen fungerede fint. I aftes opsøgte han en Se og Hør-journalist på privatadressen. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Michael Monetz fik i aftes nok af Se og Hørs skriverier om påståede, hemmelige møder med andre kvinder end konen Maria Donna.

Derfor opsøgte han ugebladets journalist Anders Sundling på dennes privatadresse i Roskilde.

- Jeg skulle bare se, hvor han boede. Han ved jo, hvor jeg bor, siger Michael Monetz til Ekstra Bladet.

Som Ekstra Bladet skriver i dag, vil Michael Monetz politianmelde Anders Sundling og ugebladets ansvarshavende redaktionschef, Kim Bretov, fordi de antyder, at han havde noget kørende med en kvinde i Vejle.

Læs også:

Parrets datter Camilla Dalsgaard har sin egen lejlighed, så hun var ikke i huset under nattens hændelse. (Foto: TV3/Heidi Maxmilling) Danske kendte - 13. dec. 2012 - kl. 11:03 Utrygge Michael og Maria: Brandbomben har gjort os bange

- Så jeg skal jo sende en stævning til Anders Sundling og derfor er det vigtigt, at jeg ved, hvor han bor. Jeg vil jo nødigt sende en stævning til den forkerte, siger Monetz.

Som sagt så gjort. Derfor bankede han på hos journalisten.

- Han spurgte, hvem det var og åbnede kun lidt på klem, da jeg ikke svarede ham. Da han så, det var mig, knaldede han døren i og råbte, at jeg skulle forlade hans matrikel. Jeg bankede så på ruden og bagefter gik jeg, fortæller Monetz.

Læs også:

Idyllen blev brudt hos 'Familien fra Holtewood', da ukendte gerningsmænd natten til i dag forsøgte at sætte ild til deres minibus. (Foto: TV3/Heidi Maxmiling) Danske kendte - 13. dec. 2012 - kl. 08:48 TV: Brandattentat mod Michael og Maria i nat

Kort efter modtog han en sms fra journalisten, der skrev, at politiet snart ville ringe til ham.

- Og det gjorde de også. De ringede og sagde, at de lige ville tale med mig. Jeg svarede så, at jeg ikke havde noget at tale med dem om og smed røret på, siger Monetz.

Han regner med, at han får et brev, hvor han får besked på at holde sig væk fra Se og Hør-journalistens bopæl.

Læs også:

Se også: Holtewood-parret udsat for groft hærværk

- Men så skal han også holde sig væk fra mig. Politiet sagde, at hans kone var blevet bange. Men Maria Donna bliver også bange, når han kommer løbende ind i vores forretning med sit kamera, forsvarer Michael Monetz sig.

Han og Maria Donna tager til Sverige i dag, men vil i morgen politianmelde Se og Hør-folkene.

Anders Sundling har ikke meget at sige til det natlige drama.

- Ja, det er korrekt, men ellers har jeg ingen kommentarer, siger journalisten.