Så meget tjener Linses stripklub

Linse Kesslers stripklub Copenhagen Redlight på Nyhavn kommer ud med overskud for 2012

Linse Kesslers stripklub på Nyhavn kom ud med et overskud for 2012. (Foto: Bo Nymann)
Linse Kesslers stripklub på Nyhavn kom ud med et overskud for 2012. (Foto: Bo Nymann)

Når der bliver skænket champagne over disken på Linse Kesslers stripklub Copenhagen Redlight på Nyhavn, kan prisen sagtens blive rigtig høj med flasker til 35.000 kroner stykket.

Læs også:

Se også: EB på stripbar: Linses supersælgere

Ekstrabladet.dk kunne i december sidste år f.eks. fortælle historien om Jan Nielsen, der blev strippet for 157.000 kroner på natklubben efter en bytur.

Læs også:

Se også: Strippet for 157.000 kr. på Linses natklub

Årets resultat på bundlinjen for 2012 endte også i plus, skønt det dog ikke var meget større end to af den slags byture, som Jan Nielsen oplevede.

Overskuddet lød således på 327.000 kroner, hvilket er en fremgang i forhold til sidste års underskud på 96.000 kroner.

Udover overskuddet får Linse Kessler hver måned udbetalt en god sjat til sig selv. Hun har tidligere sagt til ekstrabladet.dk, at hun hver måned hev 30.000 kroner ud som løn.

Læs også:

Se også: Så meget tjener Linse Kessler

Hvad Linses strippere hiver ud i hyre hver måned er ukendt, men de samlede personaleomkostninger løb i 2012 op i 2,95 millioner kroner. Det oplyses ikke, hvor mange medarbejdere der er ansat.

Linse ejer sammen med Camilla Andersen firmaet Narnie Holding, som står bag natklubben. Her var årets resultat et minus på 32.000 kroner.