Kold luft i Kjær-familien

Christians to ældste børn ser ikke meget til farmand

Michala Kjær, Janni, Christian og sønnen Christopher til fest på Sandbjerggaard. I dag har Christian Kjær ikke den store kontakt til Michala og sin ældste søn Philip. (Arkivfoto: Uffe Kongsted).
Michala Kjær, Janni, Christian og sønnen Christopher til fest på Sandbjerggaard. I dag har Christian Kjær ikke den store kontakt til Michala og sin ældste søn Philip. (Arkivfoto: Uffe Kongsted).

I Whiskybæltet er tallerkener noget, man spiser af. Man kaster dem ikke i offentligheden.

Derfor vil ingen kommentere den strid, der ifølge Ekstra Bladets kilder er opstået hos familien Kjær, efter at Christian er blevet kæreste med lægen Susan Astani, som han har fået en søn med.

Christians 49-årige søn Philip, som han har med balletdanserinden Fritzy Koch, er ligesom 23-årige Michala, som Christian har med Janni, ikke supertilfredse med, at deres far har fundet sammen med Susan og oven i købet fået et barn med hende.

Læs også:

Se også: Nu mødes de i retten: Janni og Christian slås om 100 millioner

Der er heller ikke meget, der tyder på, at de to søskende kommer videre godt ud af det med hinanden. Ekstra Bladet var til en reception med dem i forgårs og her udvekslede de ikke et eneste ord.

Janni og Christian Kjær fik også sønnen Christopher, som nu er 15 år gammel.

Læs også:

Se også: Janni og Christian skjulte skilsmisse til det sidste

Det er mere end usandsynligt, at Philip eller Michala Kjær vil være at finde på tilhørerrækkerne, når Østra Landsret skal behandle Jannis krav om at få omkring 100 millioner kroner af sin eksmand efter det forliste ægteskab.

Og skulle de endelig indfinde sig, ville de formentlig få svært ved at afgøre, hvem de skulle heppe på...selv om Philip Kjær nok ville heppe på sin far fremfor Janni uagtet, at båndene mellem far og søn er knap så harmoniske for tiden.