Janni og Christian skjulte skilsmisse til det sidste

Aflyst Italiens-eventyr afslørede bruddet

Ud ad til holdt Janni og Christian masken. Ind ad til knagede ægteskabet. Og til det sidste fastholdt de, at alt var fint mellem dem. (Foto: Polfoto/Uffe Kongsted).
Ud ad til holdt Janni og Christian masken. Ind ad til knagede ægteskabet. Og til det sidste fastholdt de, at alt var fint mellem dem. (Foto: Polfoto/Uffe Kongsted).

Når Janni og Christian Kjær mødes i retten om to en halv uge for at afgøre, hvem der skal have hvor meget, er det endestationen på en lang rejse.

Da rygterne om en skilsmisse begyndte at florere i sidste halvdel af 2008, havde familie Kjær travlt med at afvise, at der skulle være knas i forholdet mellem Janni og Christian.

Rygterne opstod, da det blev kendt, at Janni ville flytte til Italien i et år.

Læs også:

Se også: Nu mødes de i retten: Janni og Christian slås om 100 millioner

- Jeg trænger til at opleve noget. Jeg synes ikke rigtigt, jeg har nået, hvad jeg ville endnu. Det kunne være interessant at prøve at bo uden for Danmark -og nu passer det så fint med, at Christopher skal skifte skole alligevel, lød det fra Janni.

Også Christians søn Philip skød rygterne ned.

- Nej, nej, det er helt udramatisk. Men selvfølgelig ved både Janni og min far, at rygterne hurtigt kommer i omløb. Det er også derfor, at Janni onsdag i næste uge har inviteret alle vennerne til afskedsfest, så de ikke skal stå tilbage med løse ender, men vide nøjagtigt, hvordan det forholder sig. Janni ville naturligvis ikke holde fest, hvis der var tale om skilsmisse, så ville hun da bare tage af sted stille og roligt.

Læs også: Se også: Derfor flytter Janni Derfor flytter Janni

Selv dronning Margrethes hofjægermester, Christian Kjær, var fremme med de store kanoner for at skyde gætterierne ned.

- Der er altså ingen komplikationer i, at Janni rejser til Italien. Når vi ikke vil kommentere det, er det blot udtryk for, at vi gerne vil have lov gøre, hvad vi har lyst til, uden at det bliver et offentligt anliggende, lød det fra Christian.

Tre måneder senere sendte de en pressemeddelelse ud med nyheden om, at de gik hver til sit.

’Skilsmissen sker i enighed og respekt for hinanden. Vi er fortsat de bedste venner og har et ønske om også at se meget til hinanden fremover – ikke mindst sammen med vores børn,’ hed det blandt andet.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere