Fetterlein stævnet af forlag for 30.000 kroner

Forlaget People's Press gav Fetterlein et forskud på ca. 30.000 kroner i forbindelse med en bog - nu stævner de ham for det samme beløb

Playboy og reality-fænomenet Frederik Fetterlein har væltet sig i luksusludere, kokain, ekstravagante fester i Monte Carlo, St. Tropez og London. Han har været konkurs og har været involveret i et hav af retsager, og nu er der en ny retsag på vej. Forlaget Peole's Press under ArtPeople har nemlig stævnet ham for et beløb på angiveligt ca. 30.000 kroner. En sag, der skal afgøres i Københavns Byret på fredag formiddag.

Sagen drejer sig om et forskud på ca. 30.000 kroner, som Frederik Fetterlein fik i forbindelse med, at han skulle skrive bogen 'Forført af livet' sammen med en forfatter. Forlaget People's Press kræver, at Frederik Fetterlein betaler forskuddet tilbage.

- Jeg ved faktisk ikke så meget om sagen. Men det drejer sig om en bog og nogle penge, han har fået i forskud, som han ikke har betalt tilbage. Men det er vist meget almindeligt for ham. Er det ikke?

Sådan lyder beskeden fra den administrerende direktør for ArtPeople, Jan Degner.

Læs også:

Frederik Fetterlein og Stephanie 'Geggo' Christiansen flirter helt vildt med hinanden under opholdet i 'Divaer i Junglen'. Her er de fotograferet sammen i København.(Foto: Anthon Unger) TV - 18. mar. 2013 - kl. 21:55 Fetterlein i elskovsleg med Stephanie 'Kessler'

Ikke mere ballade omkring den lortebog
Frederik Fetterlein husker imidlertid lidt flere detaljer om den ca. fem år gamle sag.

- Det er en gammel sag i forbindelse med min bog 'Forført af livet'. Jeg var i gang med skrive bogen sammen med en forfatter, og i den forbindelse fik vi et forskud til nogle rejseudgifter og så videre. Men efterfølgende blev vi enige om at aflyse bogprojektet, fortæller Frederik Fetterlein og tilføjer:

- Noget tid efter ville jeg skrive bogen igen med en anden forfatter. Og vi ville gerne bruge et andet forlag. Men det måtte vi ikke for People's Press. Og hvis vi gjorde det, ville de have forskudspengene fra det første bogprojekt tilbage.

- De sagde, at jeg havde kontrakt med dem og bla bla bla. Og så tænkte jeg: Fuck it. Jeg ville ikke have mere ballade omkring den lortebog. Og så lavede jeg den alligevel hos dem under forudsætning af, at der blev sat en streg over det beløb, jeg skyldte dem i forskuds-penge fra det første bogprojekt, der blev aflyst.

- Og så kommer de pludselig nu og vil have hele forskuddet tilbage alligevel, fortæller Frederik Fetterlein. Bogen 'Forført af livet' blev færdiggjort i andet forsøg og blev udgivet af forlaget 'Bogkompagniet', der arbejder sammen med ArtPeople og People's Press.

Regner du med, at du kommer til at betale de 30.000 kroner?

- Jeg ved det sgu ærlig talt ikke. Men det giver jo ingen mening, at jeg skal betale pengene. Den eneste grund til, at jeg lavede bogen hos People Press igen var, fordi de sagde, at hvis jeg ikke lavede bogen hos dem, ville de have forskudspengene pengene tilbage.

Læs også:

- Blod, blod, skreg Frederik Fetterlein i smerte til himlen i junglen i Ecuador, da han blev angrebet af en kun 10 centimeter lang lille uskadelig 'dræberfisk'.(Foto: TV3) TV - 18. feb. 2013 - kl. 13:23 Fetterlein angrebet af 'dræberfisk'

For Frederik Fetterlein er det imidlertid ikke nogen ny oplevelse at optræde i en retssal. I september 2010 blev han erklæret konkurs af Sø- og Handelsretten, og det førte efterfølgende til diverse retssager

Han er også tidligere blevet hevet i retten af SAC Leasing, der påstod, at Frederik Fetterlein skyldte dem 430.000 kroner for to af deres biler.

Læs også:

Se også: Fetterleins søn kørt ned i Monaco

1 af 2 Fetterlein er netop nu aktuel i reality-programmet 'Divaer i Junglen' på TV3. Her ses han på Brunette-holdet.(Foto: TV3)
2 af 2