Sigurd Barrett: Ikke planer om flere børn

Musikeren er smaskforelsket i Sara, men indtil videre har de nok i deres sammenbragte flok på otte

Sigurds storfamilie til cirkus-premiere. (Foto: Anthon Unger)
Sigurds storfamilie til cirkus-premiere. (Foto: Anthon Unger)

Læs også:

Se også: Sigurd Barrett: Her er min nye kæreste

- Jeg elsker børn. Men vi har ikke planer om at få nogen børn sammen.

Først og fremmest fordi vi har så mange dejlige børn i forvejen. For os er det vigtigste hensynet til børnene. Vi er vilde med hinanden, og det er vidunderligt, men vores nye familie er sat sammen af to familier, så vi har børnene i fokus lige nu og jeg synes også det handler om at acceptere det sted man er i livet.

Fra sit tidligere forhold har Sigurd Barrett børnene Jens Konrad, 18, Olga, 14, Dagmar, 12, Magda, 10, Ellinor, 7, mens hans nye kæreste Sara Wallevik har børnene Isabella, 7, Anna, 11, og Carl, 13.

- Vi bor ikke sammen endnu. Sara bor i Hellerup med sine børn og jeg bor i Valby med mine. Lige nu siger min mavefornemmelse mig, at vi skal gøre det på den helt rigtige måde. Saras børn går i skole i Hellerup og har deres venner der, og mine børn går i skole her og har alle deres venner her. Så nogen ville jo blive rykket op med rode, den dag vi flytter sammen.

300 kvadratmeter ikke nok
- Når vi en dag skal bo sammen, så skal der være plads nok. Hvis man har fysisk plads, så tror jeg det går bedre, fordi der er så mange forskellige behov. Jeg har købt en fantastisk bjælkehytte fra 1928 lige ved KB Hallen. Den er på 300 kvadratmeter, men den er måske alligevel for lille hvis vi alle sammen skal være her, for på vores side af familien er vi nok meget støjende. Vi synger alle sammen og laver musik. Lige nu står der f.eks. et trommesæt midt i stuen. Hvis der boede en kvinde her, så skulle det nok ikke stå lige der. Så det gælder om at have plads nok, så man kan tage hensyn til alle, så alle kan være der bedst muligt.

På ferie sammen
For Sigurd Barrett og Sara Wallevik giver det også en mængde frihed at have en børneflok, hvor de yngste er syv år.

- Der er meget der skal fungere nu, og der er mange ting der er lettere, når man ikke har blebørn. F.eks. kan Sara og jeg tage på en kærestetur. Og i går kunne vi tage alle børnene med i Cirkus Arena. Vi har også været i Lalandia med dem. Lige nu går vi og tænker på en sommerferie sammen. Jeg har jo en minibus hvor der er ni pladser, og Jens Konrad vil på Roskilde Festival, så det passer med pladserne. Vi har tænkt på at køre til Tjekkiet. Bare starte bilen og køre ud og opleve noget fedt.

- Det er dejligt at børnene kan sammen, de er ikke blevet tvunget ind i et fællesskab. Sara og jeg savner da hinanden, når vi ikke er sammen. Der er gode ting ved at være to, og det savner jeg da. Jeg har altid været familiemmenneske. Men nogle gange skal man ikke sætte sit eget behov først.

Mest læste i flash!