Pallesen jubler: Scorer 4,4 millioner på hussalg

Den tidligere teaterdirektør blev en af de store vindere på boligmarkedet

Per Pallesen og hans kone Vivian har grund til at være glade. De scorede knap 4,4 på hans hus. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
Per Pallesen og hans kone Vivian har grund til at være glade. De scorede knap 4,4 på hans hus. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Det er åbenbart funky at bo i funkis.

Per Pallesen ramte i hvert fald en guldåre, da han satte sin 245 kvadratmeter store funkisvilla på Frederiksberg til salg.

For trods for, at salget gik lidt trægt i begyndelsen, er millionerne rullet ind på kontoen hos den tidligere direktør for Nørrebro Teater.

Efter at den tinglyste gæld var betalt, kunne han stikke svimlende 4.380.000 skattefri kroner ned i lommen og trille flyttevognen hjem til konen Vivian Dencker i hendes hus i Trørød.

Læs også:

Se også: Pallesen scorer 5,7 mio. kr. på at flytte hjem til konen

Det er da også en svært begejstret Pallesen, Ekstra Bladet får i røret.

- Jeg er da bestemt tilfreds, siger han.

Han købte i 1995 ejendommen for beskedne 2.250.000 kroner - og solgte den 17 år senere for 8,1 millioner.

Læs også:

Se også: Per Pallesen skal giftes med sin tandlæge

Havde det stået til Pallesen, havde han kunnet stikke ekstra knap 1,4 millioner kroner i lommen. Oprindeligt var den nemlig udbudt til knap 9,5 millioner.

Til gengæld solgte han den hurtigt, da prisen blev justeret.

- Det tog to måneder og fem dage, siger en glad Per Pallesen.

Han har en klar ide om, hvad de mange millioner skal bruges til.

- De skal bruges til noget fornuftigt. Vi skal rejse for dem og så skal de bruges til livets opretholdelse.

Læs også: Se også: Lisbet og Per er hinandens fans Lisbet og Per er hinandens fans

Han er nu flyttet ind i sin kones hus i Trørød. For som han tidligere forklarede Ekstra Bladet:

- Jeg flytter op til konen. Det er for at samle det hele, så vi ikke har leverpostej i det ene hus og mælk i det andet. Og hun har et dejligt hus.

Parret blev gift i foråret 2011 Provence i en lille landsbykirke fra 1100-tallet.

Det var dog ikke et tilfældigt møde, der førte Per og Vivian sammen. De har kendt hinanden i de 40 år, hvor Vivian har været Pallesens tandlæge.

Mest læste i flash!
Hent flere