Allan og Tina får 75.000 i 'bryllupsgave' af Se og Hør

Ugebladet tabte med et brag til kendisparret, hvis bryllup de fotograferede på afstand

75.000 måtte Se og Hør betale for, at de tog billeder uden tilladelse. (Arkivfoto: Mogens Flindt).
75.000 måtte Se og Hør betale for, at de tog billeder uden tilladelse. (Arkivfoto: Mogens Flindt).

Tina Lund og Allan Nielsen er for længst færdig med at pakke bryllupsgaverne op.

Men i forgårs - næsten halvandet år efter vielsen - dumpede en forsinket en af slagsen ned i deres skød, da Københavns Byret gav dem medhold i et erstatningskrav mod ugebladet Se og Hør.

Parret stævnede Se og Hør, efter at ugebladet havde bragt billeder fra deres bryllup - taget med telelinse langt fra.

Læs også:

Se også: Se og Hør trukket i retten af Tina Lund og Allan Nielsen

Og det var en klar krænkelse, mente byretten, der tilkendte Tina og Allan de 75.000 kroner.

Samtidig skal ugebladet betale 33.900 kroner i sagsomkostninger for Allan og Tina, ligesom mediet har udgifter til sine egne advokater.

Paradoksalt nok kunne Se og Hør have fået eksklusive billeder, hvis de dengang havde indvilget i at betale netop 75.000 kroner for som det eneste medie at få adgang til brylluppet.

Læs også:

Se også: Tina Lunds vanskelige fødsel

I stævningen forud for retssagen fremgår det, at Tina Lund lå i forhandlinger med både Billed-Bladet, Se og Hør samt Her & Nu, der blev tilbudt at få eneret til begivenheden. De endte alle med at sige nej tak til at betale de mange penge for adgang til brylluppet.

Den sneg Se og Hør sig til gengæld til, men endte altså med at betale langt over 100.000 kroner for paparazzibilleder i stedet for 75.000 for billeder tæt på taget med samtykke.

Læs også:

Se også: Allan og Tina smedet sammen til gospeltoner

Oprindeligt havde kendisparret forlangt 150.000 kroner i erstatning, men måtte altså nøjes med det halve.

Måske det var derfor, Allan Nielsen ikke havde de verbale arme over hovedet, da Ekstra Bladet spurgte til sejren.

- Jeg har ingen kommentarer, messede han til alle spørgsmål.

Læs også:

Se også: Tina Lund kom for sent til sit bryllup

Se og Hørs chefredaktør, Kim Henningsen, er ikke overraskende utilfreds med udfaldet af dommen.

– Men jeg anerkender dommen og ja, det er mange penge, men det er til to personer, så det er faktisk i den lave ende af retspraksis, siger chefredaktøren.

Han fortryder ikke, at han ikke i stedet købte adgang til kirken for 75.000 kroner.

– Næ, for så havde jeg ikke fået de billeder, jeg fik. De skulle tages af deres egen fotograf og de ville selv udvælge dem. Og så vil vi ikke betale kendte for at stille op hos os. Det vil være en glidebane for hele branchen, siger han.

Mest læste i flash!
Hent flere