Danmarks komiske grand old lady vender tilbage

Mette Lisby bor i Los Angeles, men til efteråret vender hun hjem for en kort bemærkning med et show i bagagen

Mette Lisby bor i L.A. sammen med sin mand Jesper Bæhrenz. Komikeren vender tilbage til Danmark til efteråret for at lave et show, der tager udgangpunkt i hendes egen person. (Foto: Anthon Unger)
Mette Lisby bor i L.A. sammen med sin mand Jesper Bæhrenz. Komikeren vender tilbage til Danmark til efteråret for at lave et show, der tager udgangpunkt i hendes egen person. (Foto: Anthon Unger)

Højt oppe i bjergene over Hollywood - helt deroppe, hvor man får propper i ørerne på vej op ad de snoede bjergveje, går komikeren Mette Lisby rundt i sit køkken og taler med sig selv.

Noget, hun også gør, når hun sidder i bilen på vej ned i byen for at handle eller for at holde møder.

Dansk giver frihed
Men det er ikke fordi, 44-årige Mette Lisby er blevet hverken skør eller ensom i det smukke hus i Hollywood Hills i Los Angeles, hvor hun bor sammen med sin mand, Jesper Bæhrenz.

Læs også:

Se også: Lisby: Vi vil ha' nogle børn

Det er fordi, hun øver sig. Hun øver sig på rytme, timing og tonefald. Og prøver at finde den perfekte symbiose i de jokes, der til efteråret skal være en del af en stand-up-turné, hun har planlagt i Danmark.

- Det er fedt at optræde på dansk, for det giver en kæmpe frihed, siger hun.

- Der er nogle grænser og forhindringer, der ikke er der, og det er som en stor legeplads, siger komikeren, der de sidste fire år har boet i Los Angeles.

Læs også: Se også: Mette Lisby skred fra sin succes Mette Lisby skred fra sin succes

Før det var hjemstavnen London, og det er snart otte år siden, at parret valgte at rykke væk fra Danmark.

Udvikle frem for afvikle
Siden da har de arbejdet med at skrive manuskripter til både tv-serier og film, og de har lavet brætspil, alt imens Mette Lisby også har passet stand-up-karrieren med shows på den internationale scene.

Men her hjemme er det ikke så meget, man har hørt til parret, der med egne ord foretrækker at 'udvikle frem for at afvikle'. De vil hellere skrive til andre og lade andre om at optræde med de ting, de skruer sammen.

Altså lige bortset fra, når Mette Lisby selv går på stand-up-scenen. Og at gøre det hjemme i Danmark er noget, hun har savnet.

- Selvfølgelig kan jeg frygte, at folk har glemt, hvem jeg er. Ikke at jeg frygter, at jeg ikke er berømt, men nu når jeg skal hjem og lave shows, så håber jeg jo selvfølgelig, at der kommer så mange som muligt, siger Mette Lisby.

Alderen er temaet
Hun har lavet stand-up, siden hun var først i 20'erne, og hun var en af de første danske kvinder, der tog modet til sig og sprang op på scenen.

Netop alderen og det, der sker med både kroppen og sindet, når årene bliver lagt til, er temaet i det nye show. Komikeren kan ikke komme uden om, at hun er blevet ældre.

- Nogle gange kan jeg godt stå foran spejlet og tænke 'hold da op'. Men det er jo sådan her, jeg ser ud, griner hun.

Men alderen har også bragt andre ting med sig. Mette Lisby har nemlig fået mere lyst til at lave et show, der har hende selv som omdrejningspunkt, hvor det før mere har handlet om ting, hun har observeret.

- Det handler mere om mig, og hvor man er i livet, når man er i den alder, jeg nu engang er, siger Mette Lisby og slår ud med armene i villaen i Hollywood.

Klar til at improvisere
Men det er ikke kun begyndende rynker og dårligdomme, der følger med alderen.

Den komiske 'grand old lady' har også oplevet gode ting ved at blive ældre.

- Man bliver mindre perfektionistisk. Comedy har jo ingen facitliste, og man er aldrig garanteret, at folk griner. Det var sværere at håndtere, da jeg var yngre. Nu har jeg lært, at sådan noget må man improvisere sig ud af, smiler hun.

Mette Lisbys show har premiere i Danmark til efteråret. Billetterne bliver sat til salg i marts.

Mest læste i flash!
Hent flere