Ung dansk sangerinde ramt af blodprop

Hair-musical udsat: Den unge sangerinde Anne Sofie Steen er blevet ramt af en blodprop

Den kun 19-årige Anne Sofie Steen er blevet ramt af en blodprop. Lægerne mener dog, at hun vil blive helt rask igen.(Foto: Hair)
Den kun 19-årige Anne Sofie Steen er blevet ramt af en blodprop. Lægerne mener dog, at hun vil blive helt rask igen.(Foto: Hair)

- Vi er kede af at måtte meddele, at HAIR-premieren er udsat på grund af sygdom. Den unge sangerinde Anne Sofie Steen, der har en vigtig rolle i musicalen 'HAIR' på Østre Gasværk Teater, blev sent i går aftes ramt af en mindre blodprop. Hun har det efter omstændighederne godt og lægerne forventer, at hun kommer sig helt.

Sådan lyder den tragiske besked på Østre Gasværks facebook-side, der fortsætter med ordene:

- Premieren på 'HAIR' på Østre Gasværk Teater er derfor udsat til tirsdag den 26. februar 2013 kl. 20. Og alle forestillinger fra på onsdag og resten af ugen gennemføres som planlagt, dog uden Anne Sofie. Vi sender masser af tanker i Anne Sofies retning.

Musicalen 'Hair' skulle have haft premiere i morgen.

Medvirkende i 'Hair' er blandt andre Sanne Salomonsen, Sara Viktoria, Tim Schou, Simon Stenspil og Jean Michel.

Sanne Salomonsen, der også var med i den oprindelige Hair-forestilling, har også oplevet af få en blodprop. Det skete den 5. maj 2006, hvor hun blev ramt af en blodprop i hjernen, efter at have trænet på sin trampolin i kælderen i sit hjem. Sangerinden blev bragt til behandling ved Glostrup Hospital. Sanne Salomonsen blev rask igen bortset fra en permanent nedsat følsomhed i venstre hånd.





1 af 2 Anne Sofie Steen ses her yderst til venstre på et billede fra forestillingen 'Hair'.(Foto: Hair)
2 af 2 Den kun 19-årige Anne Sofie Steen er blevet ramt af en blodprop. Lægerne mener dog, at hun vil blive helt rask igen.(Foto: Hair)

Skærm

Mest læste i flash!