Paradise-deltager arbejder på bordel

Når forældrene ikke forsørger transvestitten Hairon, ernærer hun sig i sexindustrien

Drengene på Paradise havde svært ved at forholde sig til Hairon, inden han tjekkede ind, fordi de ikke vidste, om han kom som mand eller kvinde. (Arkivfoto: TV3).
Drengene på Paradise havde svært ved at forholde sig til Hairon, inden han tjekkede ind, fordi de ikke vidste, om han kom som mand eller kvinde. (Arkivfoto: TV3).

Da 20-årige Hairon Gommes Pretti i sidste sæson tjekkede ind på Paradise Hotel, var det ikke kun det, at hun er transvestit, der gør ham atypisk.

Ekstra Bladet kan nemlig afsløre, at hun har et job af de mere eksotiske.

Når hun ikke lever af sin mors og fars penge, arbejder hun som telefonpige for en shemale, der sælger seksuelle ydelser i Odense og Århus.

- Ja, det er rigtigt nok. Det har jeg gjort de sidste halvandet år, bekræfter Hairon overfor Ekstra Bladet.

Læs også:

I aften bliver der sat gang i hotellet, når den brasilianske deltager Hairon tjekker ind som transseksuel. (Foto: TV3) Danske kendte - 14. mar. 2012 - kl. 12:43 TV: Transvestit deltager indtager Paradise

Hun har dog ikke selv arbejdet på lagenet.

- Nej, der er jeg kun privat, siger Hairon, der insisterer på at blive omtalt som hun og ikke han.

Tre gange om ugen tager hun imod opkald fra mænd, der gerne vil være sammen med shemalen, der er udstyret med både bryster og penis - præcis som Hairon er det.

Hun kan ikke se noget galt i at arbejde i sexindustrien.

Læs også:

Se også: TV: Hvad er det - hun har mellem benene?

- Jeg ved ikke, om det er et mere specielt job end at være skraldemand. Og pigerne tjener jo penge på deres krop på samme måde som en model, siger Hairon.

Ind i mellem passer hun jobbet som telefonpige hjemmefra, mens hun andre gange sidder på bordellet og modtager opkald fra de sexlystne mænd.

Det aparte job er dog ikke den primære indtægtskilde for Hairon, der gav drengene på Paradise Hotel grå hår i hovedet i sidste sæson, da hun tjekkede ind.

Læs også:

Se også: Paradise trans: Jeg beholder min diller

- Jeg bor hjemme hos min far og mor og det er stadig dem, der betaler mit tøj og mine fornøjelser. Og jeg er meget dyr i drift, siger Hairon, der ikke har lagt planer for fremtiden.

- Jeg tager tingene, som de kommer, siger hun.

Læs også:

Hairon har flere forskellige looks at vise frem. (Foto: TV 3) TV - 5. apr. 2012 - kl. 15:41 TV: Paradise-transvestit i forvandling

Hun har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at hun overvejer at blive kønsskifteopereret.

- Lige nu er det rigtigt vigtigt for mig, at folk ser mig som den kvinde, jeg føler mig indvendigt. Og de vigtigste kvindelige træk, som jeg gerne vil have lavet, er min næse, hage og mine bryster. Det er jo kun det, man lægger mærke til er anderledes, når jeg har tøj på, fortalte Hairon dengang.