Se billederne: Nu er Jim viking i egen borg

Endelig færdig: En unik drømmebolig er blevet mode-diktator Lyngvilds hjem efter års økonomiske, psykiske og fysiske prøvelser under byggeriet

Jim Lyngvild nyder at være færdig med hans vikingeprojekt. Derfor elsker han at slappe af i hans fantastiske omgivelser, fordi han været med til at kreere det meste selv. (Foto: Jim Lyngvild)
Jim Lyngvild nyder at være færdig med hans vikingeprojekt. Derfor elsker han at slappe af i hans fantastiske omgivelser, fordi han været med til at kreere det meste selv. (Foto: Jim Lyngvild)

Fyn er blevet en seværdighed rigere, efter Jim Lyngvild er blevet færdig med opførelsen af sin utrolige vikingeborg i Korinth på Sydfyn.

Borgen er udtænkt og tegnet af Jim Lyngvild selv, som har lagt megen vægt på, at den også skulle være en moderne bolig.

Læs også:

Jim Lyngvild i vild morgendans. (Screendump) Danske kendte Aldrig har Jim været SÅ LyngVILD

Så der er hverken primitiv livsførelse eller ubekvemme møbler i den luksuriøse borg, der er navngivet Ravnsborg.

Tanken bag hele projektet kommer fra den nordiske mytologi og nordiske kultur. Noget der betyder utrolig meget for mode-diktatoren:

– Man må ikke længere være stolt af at være hvid eller nordbo. Man er jo nærmest småfascist eller nazist, hvis man er stolt af at være nordbo. Jeg synes, alle kulturer er fantastiske, men jeg vil også bare selv have lov til at vise, at jeg er stolt af at være nordbo. Det er mit lille, provokerende bidrag til dansk byggestil. Man behøver ikke altid at være politisk korrekt.

Læs også:

Ekstra Bladets modediktator med Ian McKellan i baggrunden. (Foto: Jim Lyngvild). Film Lyngvild til verdensstjerner: Går I i seng med heste?

Hader bygge-bureaukrati
Hele processen har kostet blod, sved og tårer i store mængder. Jim har nemlig selv været i gang med byggeriet fra klokken seks om morgenen til 23 om aftenen i visse perioder.

Det har dog ikke været det mest frustrerende. Det har derimod alle de bureaukratiske regler:

Læs også:

Modeeksperten vil ikke slås i hartkorn med fallerede danskere, der ikke har styr på økonomien. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Danske kendte Lyngvild fornærmet over opkald fra Luksusfælden

– Det er hårdt at bygge, men det er også vidunderligt at bygge. Men det er ikke vidunderligt, når der lige pludselig kommer noget lovgivning på banen, som bare er sort, hvidt, gråt og kedeligt. Jeg er et kreativt menneske og vil bare gerne bygge og gøre tingene, men det kan man ikke få lov til i dagens Danmark. At vi bygger et træhus, og så skulle pakke det ind i plastik, fordi det skal leve op til alle mulige krav om trykprøve og sådan noget, det er jo fuldstændig sindssygt.

Prisen er hemmelig
Ud over bureaukratiet er der også en anden ting, der har gjort, at det ikke altid har været en dans på roser – økonomien. Det har fået Lyngvild til i perioder at ligge søvnløs:

Læs også:

Jim Lyngvild med kvitteringen der bekræfter købet på 329.002 kroner for 50  milliliter natcreme. (Foto: Facebook). Danske kendte Jim Lyngvild har solgt verdens dyreste creme

– Jeg kommer aldrig til at indrømme, hvor dyrt det har været, men det har været dyrt.

Men mode-diktatoren nyder nu i fulde drag, at han kan slænge sig i det utrolige bygningsværk, som er skabt ud af hans tanker og næver.

– Den største glæde ved det her hus er, når folk kommer herned og ser det rigtigt. Men derudover er det fantastisk at sidde inde i sofaen og kigge ud af vinduerne. Det er simpelt hen en af de største oplevelser overhovedet.