Gustav smidt af facebook - igen!

Realitystjernen har fået sin profil blokeret i syv dage

Gustav er sur på Facebook, efter at realitystjernen har fået det røde kort. (Foto: Polfoto/Ditte Valente).
Gustav er sur på Facebook, efter at realitystjernen har fået det røde kort. (Foto: Polfoto/Ditte Valente).

For anden gang på mindre end to måneder har facebook sendt Gustav i skammekrogen. Denne gang fordi den 21-årige realitystjerne har lavet en video om sine oplevelser med en kvinde, der beskyldte ham for at have gjort hendes mand homoseksuel.

- Hun gav mig en fuckfinger i ansigtet midt i Frederiksbergcentret og råbte og skreg af mig. Det lavede jeg en video om og den fik over 20.000 likes og over 3.000 kommentarer. Jeg har jo ikke udstillet nogen, jeg har ikke lagt billeder på eller noget. Jeg fortæller heller ikke hvem hun er. Og nu er jeg så blokeret i syv dage på grund af den video, fortæller Gustav.

Han er en blanding af sur, ked af det og overrasket over at facebook reagerer på den måde.

Læs også:

Se også: Reality-stjerner er blevet chikaneret før

- Jeg har da min ytringsfrihed, har jeg ikke? Må man ikke længere sige hvad man har på hjerte? Syv dage er altså lang tid. Sidst blev jeg blokeret fordi jeg havde lagt en video op af nogle fyre der truede mig på grund af min seksualitet. Og nu bliver jeg blokeret fordi jeg fortæller hvordan jeg er blevet svinet til på grund af min seksualitet.

- Det er jo den omvendte verden. Men der er mange der anmelder mig. Jeg tror jeg får 500 beskeder om dagen. Og ud af dem er de 50 trusler. Det er dødstrusler og alt muligt. Men jeg reagerer ikke på det. Det følger vel med, når man er i fjernsynet.

For Gustav har blokeringen på facebook også økonomiske konsekvenser.

Læs også:

Danske kendte - 30. okt. 2012 - kl. 16:01 Gustav truet: Vi smadrer dig!

- Jeg har ti jeg skriver med om jobs for tiden. Det er altså helt galt det her. Men jeg tror desværre facebook at er ligeglade med mig selvom jeg har en af Danmarks største sider. Jeg har over 150.000 likes. Desværre er jeg ikke nogen Pia Kjærsgaard, der sidder i folketinget og kan få fat i dem. Men man kan da håbe. Måske kan Pia hjælpe mig? Har du hendes nummer?

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra facebooks Head of Policy Nordics, Thomas Myrup Kristensen.