Anni fester med pizzamand fra Tåstrup

23-årige Ahmet Celik var Annis bordherre til nytårsfest hos Michael Monetz og Maria Donna.

Anni Fønsby,40, havde denne unge fyr, 23-årige Ahmet Celik  fra Tåstrup som bordherre nytårsaften til en fest hos Michael Monetz og Maria Donna. (Foto: Privat)
Anni Fønsby,40, havde denne unge fyr, 23-årige Ahmet Celik fra Tåstrup som bordherre nytårsaften til en fest hos Michael Monetz og Maria Donna. (Foto: Privat)

Anni Fønsby, 40, festede nytårsaften med et ung pizzamand fra Tåstrup.

Den unge knægt er så beæret over at kende Anni, at han har lagt et billede af parret ud som coverbillede på sin facebook.

- Hvor godt kender du Anni?

- Jeg vil lige tale med Anni Fønsby, før jeg udtaler mig, siger Ahmet Celik grinende til ekstrabladet.dk

Men han fortæller alligevel, at han kender Anni gennem deres fælles venner, Michael Monetz og Maria Donna.

- Der er ikke noget, vi er bare gode venner. Og vi er overhovedet ikke kærester. Vi holdt nytårsaften sammen. Og vi har bare festet og haft det sjovt. Jeg var hendes bordherre, og bagefter tog vi videre til et diskotek, Klub Riva, hvor vi festede.

- Der er mange mennesker, der har spurgt, om jeg kommer sammen med Anni. Men det gør jeg ikke. Hun og Michael og Maria er bare nogle dejlige mennesker alle sammen. Og vi kommer til at feste mere sammen. Mig og Michael og Maria har det virkelig godt sammen, og vi kommer til at feste og lave forretninger sammen. Vi er meget tæt på hinanden. Men ring selv til Anni og tal med hende.

Læs også:

Se også: Anni løber fra tømmermændene

Kort efter blev ekstrabladet.dk ringet op af April Chris.

- Jeg er Annis presseagent og kører Annis presse. Anni og Ahmet var tilstede ved samme middagsselskab nytårsaften, og han var hendes bordherre. De mødte hinanden der, og har ikke set hinanden efterfølgende.

- Kan jeg ikke komme til at tale med Anni?

- Nej, Anni har brug for fred og ro.

- Hvad er Annis situation lige nu?

- Hun afsoner stadig den dom, hun har fået. Hun sidder på pensionen og afventer. Hun er slet ikke parat til noget , men har brug for ro.

- Hvornår skal hun prøveløslades?

- Vi afventer besked fra direktoratet, siger April Chris.

Læs også:

Se også: Erik udelukket fra Annis fest

Anni Fønsby kommenterer billedet af parret således på Facebook: '- Jeg er beæret over, at min bordherre fra nytåret mener, jeg er cover matriale på hans profil :-) tak for en god aften , vi ses nok igen en dag'.

Skærm

Mest læste i flash!