L.O.C. dømt for vold

Anklageren krævede 60 dages ubetinget fængsel for knytnæveslag, men dommeren gav rapstjernen 40 dages betinget fængsel

Retten har afsagt dom i sagen mod Liam O'Connor. (Foto: Thomas Nielsen)
Retten har afsagt dom i sagen mod Liam O'Connor. (Foto: Thomas Nielsen)

RETTEN I ODENSE (ekstrabladet.dk): Rapperen L.O.C. slipper for et ophold bag tremmer på statens regning, efter at han netop er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod en festivalgæst i Middelfart i begyndelsen af juni i år.

Her var L.O.C. et af hovednavnene, men rapperen skabte ikke kun opmærksomhed på scenen.

I retten i Odense stod han tiltalt for at have slået en anæstesisygeplejer i hovedet med knyttet næve, Og trods egne vidners forsøg på at tale episoden ned, mødte anklagerens vidner talstærkt op med enslydende forklaring: L.O.C. uddelte øretæver mod Jesper, mens denne var i karambolage med rapperen U$O.

Hørte slaget
Blandt andet kunne en elektriker fortælle, hvordan han fra et par meters afstand havde set og ikke mindst hørt slaget, da L.O.C. slog ham hårdt med sin højre, knyttede næve.

De mange vidner, der bekræftede forløbet, og altså skød L.O.C.s egen forklaring ned, overbeviste dommeren om, at Liam O'Connor - i lighed med en episode for lidt mere end ti år - siden har begået vold.

Den gang udløste det samfundstjeneste, men anklagemyndigheden havde krævet 60 dages fængsel, fordi han tidligere har begået samme forseelse.

Men dommeren endte med at idømme L.O.C. 40 dages betinget.

Ifølge rapperen selv havde han blot skubbet festivalgæsten væk, fordi festivalgæsten havde revet hætten af U$O.

- Min ven var ved at blive kvalt i sin egen hættetrøje. Derfor løb jeg derhen og tog fat i hans trøje og skubbede ham væk, sagde L.O.C., og ville ikke benægte, at han ved skubbet var kommet til at ramme festivalgæstens kind.

Ifølge vidnerne var der dog tale om rå vold, da Liam hamrede sin næve ind i offeret Jespers ansigt.

Liam O'Connor fortalte i søndags til Ekstra Bladet, at han ville stå ved sine handlinger, hvis han vitterlig havde slået nogen.

Ifølge vidnerne løb han dog fra ansvaret, men blev indhentet af dommerens hammer.

L.O.C valgte - efter i et par minutter at have konfereret med sin forsvarer i et tilstødende lokale - ikke at anke men modtog dommen.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen