Dansk babe scorer millionær

Heidi Albertsen, der engang datede Fetterlein, vil giftes og have børn

36-årige Heidi Albertsen er stadig smuk som dengang, hun prydede forsiden af mandebladet M!. (Privatfoto).
36-årige Heidi Albertsen er stadig smuk som dengang, hun prydede forsiden af mandebladet M!. (Privatfoto).

Heidi Albertsen, der i sin tidlige ungdom var den ene halvdel af tidens mest hotte par, da hun datede Frederik Fetterlein, er klar til at slå sig til ro i sin nye hjemby, New York.

Efter en lang karriere som model er hun rede til både ægteskab og børn.

Og den kommende hr. Albertsen er allerede fundet.

Modellen har nemlig scoret en millionær i form af Prescott Maximillian Caballero, der fyldte 40 år den 17. oktober.

Læs også: Se også: Danske Heidi fester med New Yorks hotteste jetset Danske Heidi fester med New Yorks hotteste jetset

- Han er alle tiders. Han er meget sød, kærlig, rar og helt nede på jorden. Ja, vi er super forelsket, siger Heidi Albertsen til Ekstra Bladet.

Endnu er parret ikke flyttet sammen, men det er næste skridt.

- Vi bor ikke sammen endnu. Jeg har min lejlighed på upper east side, og han er lige flyttet ind i sin nye lejlighed på 5th avenue, siger Heidi Albertsen med henvisning til New York-gaden, der i 2008 af Forbes blev stemplet som den dyreste i verden.

Læs også: Se også: Fetterlein får gratis 40-årsfest Fetterlein får gratis 40-årsfest

- Vi skal lige lære hinanden at kende lidt mere, før vi flytter sammen, siger Heidi.

Hun er dog klar til at tage det store spring med sin fire år ældre kæreste.

- Ja, vi vil gerne giftes en dag og have børn, siger Heidi, der har arbejdet i 19 år som model.

Helikoptertur
Hun var for nylig i Berlin på fotooptagelse, men havde travlt med at komme hjem til kærestens fødselsdag.

- Jeg havde en stor overraskelse. Først skulle han have bind for øjnene og så blev han ført hen til en helikopter, der fløj ham rundt over New York og så en hel masse andre spændende ting.

Ifølge Heidi er det ikke en helt normal fyr, hun skal ned ad kirkegulvet med.

- Han har sit eget firma, han investerer penge i aktiemarkedet, ligesom han har nogle internetbaserede firmaer. Han har også arbejdet i Det hvide Hus i Washington. Og så er han utrolig klog og giver mig enorm meget omsorg, glæde og kærlighed, siger den forelskede model og mor in spe.

1 af 3 Dette syn venter den kommende ægtemand, når parret tager hul på bryllupsrejsen. (Privatfoto).
2 af 3 Heidi sammen med Prescott Maximillian Caballero, der netop er fyldt fyrre og som bor i verdens dyreste gade. (Privatfoto).
3 af 3 36-årige Heidi Albertsen er stadig smuk som dengang, hun prydede forsiden af mandebladet M!. (Privatfoto).

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen