Coster-Waldau: - Nu kender de mig i USA

Med tv-serien Game of Thrones har USA fået øjnene op for den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau

Nikolaj Coster-Waldau er hårdt prøvet i anden sæson af 'Game of Thrones' - her ses han i rollen som ridderen Jaime Lannister. (Foto: Polfoto/Planet Photos).
Nikolaj Coster-Waldau er hårdt prøvet i anden sæson af 'Game of Thrones' - her ses han i rollen som ridderen Jaime Lannister. (Foto: Polfoto/Planet Photos).


Nikolaj Coster-Waldau i rollen som den flotte og diabolske ridder Jaime Lannister i succes-serien 'Game of Thrones', som har gjort ham kendt i USA. (Foto: HBO/CANAL+) Danske kendte - 23. apr. 2012 - kl. 12:12 TV: Coster-Waldau er vild med at være kendt

Det viser sig, at det faktisk kan betale sig at dræbe en konge, forelske sig i sin tvillingsøster og slå hunde og børn ihjel. I hvert fald hvis man hedder Nikolaj Coster-Waldau og er i gang med at slå igennem på det amerikanske marked.

Det er ikke første gang, den danske skuespiller har en rolle i en amerikansk film eller tv-produktion. Men med rollen som Jaime Lannister, også kaldet Kingslayer, i tv-serien 'Game of Thrones' har USA for alvor fået øje på ham.

- Der er ingen tvivl om, at det ikke skader at være med i en serie med så stor succes. Og jeg har også lavet to film derovre efterfølgende. Og der har serien sikkert haft en meget stor betydning, siger han til Ritzau.

Stor opmærksomhed
Hele 8,3 millioner seere fulgte med, da 'Game of Thrones' anden sæson have premiere i USA. Det betyder, at mange mennesker har lagt mærke til Coster-Waldau i rollen som Kingslayer.

- Det er klart, at hvis der er en samtale med en instruktør og en caster, og man bliver nævnt, er det nemmere at have 'Game of Thrones' som en direkte reference - i stedet for at man bare fremviser et stykke papir og et billede, forklarer den danske skuespiller.

- Serien er jo blevet en succes. Mange i Hollywood har set den, og så tænker de 'Nårh det er ham'. Så det gør en forskel. Og det gør det nemmere at få andre job. Tror jeg. Håber jeg, uddyber han.

Filmer med Tom Cruise
Nikolaj Coster-Waldau er lige kommet hjem fra USA, hvor han har lavet optagelser til filmen 'Oblivion' med Tom Cruise og Morgan Freeman. Næste skridt er optagelserne til tredje sæson af 'Game of Thrones', der skal filmes i Belfast, Dubrovnik og i Island.

Sæson to af 'Game of Thrones' har dansk tv-premiere den 2. maj.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere