Paradise-Pernille snød sig lækker i Amalies navn

En af Københavns eftertragtede stylister er havnet midt i en strid mellem Amalie og hendes rivalinde. - Det er ret ubehageligt, siger hun

- Jeg er rasende over, at hun sad der og spillede min veninde i MIN frisørstol. Det er jo sygt at gøre sådan noget, siger Amalie. (Foto: Mogens Flindt)
- Jeg er rasende over, at hun sad der og spillede min veninde i MIN frisørstol. Det er jo sygt at gøre sådan noget, siger Amalie. (Foto: Mogens Flindt)

To af landets hotteste reality-babes er røget i totterne på hinanden. Og stylisten, som ellers burde havde styr det med totter og hår, er fanget midt i striden.

Danmarks ukronede reality-dronning, Amalie, og Pernille fra denne sæsons 'Paradise Hotel' har de seneste måneder haft et anstrengt forhold til hinanden. Og i forbindelse med finalen i 'Paradise Hotel 2012' i torsdags er striden brudt ud i lys lue.

Amalies veninde
Inden den store finalefest ringede Pernille til Amalies personlige stylist og udgav sig for at være 'Malles bedsteveninde'. Det kunne stylisten Mette Louise Tornsberg ikke stå for og tilbød Pernille en styling til vennepris efter salonens lukketid.

- Jeg synes, at det er rigtig ubehageligt, at hun bruger mit navn på den måde, siger Amalie, der ud over at få sat lokker og lagt makeup i salonen også er Tornsbergs ansigt udadtil.

LÆS OGSÅ:

Se også: Diva-kolleger: Amalie har nykker

- Hun prøver at stjæle min stylist og hele mit liv, siger en rasende og såret Amalie, der er rystet over rivalindens opførsel.

Til grin
Pernille har kun hovedrysten tilovers for Amalies anklager.

- Jeg er meget in for tiden, og derfor ville Mette gerne style mig. Helt ærligt ville det være pinligt for mig overhovedet at nævne Amalie....hun er så til grin og så long gone, siger Pernille til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ:

Se også: Paradise-Pernille brugte kærestens børneopsparing

På salon Tornsberg Hairstyle sidder indehave Mette Louise Tornsberg tilbage som en ret forvirret stylist.

- Det er selvfølgelig dejligt at være så eftertragtet af de to piger, men det er ret ubehageligt, hvis Pernille bevidst bruger mig til at ramme Amalie, siger Mette Louise Tornsberg, der ikke anede hvem Pernille fra 'Paradise Hotel' var før i torsdags.

LÆS OGSÅ:

Se også: Paradise-Pernille: Klamt at kysse med Peter

Skjult agenda?
- Jeg er ret forbavset over alt det her. Da Pernille var her talte vi meget om Amalie og jeg troede, at de var veninder. Hun virkede sød og vi havde det sjovt. Men hvis der har været en skjult agenda bag det hele fra Pernilles side, sætter det mig i et virkelig dårligt lys - og det er irriterende, siger Tornsberg, ikke er i tvivl om, at Amalie fortsat skal repræsentere salonen.

- Pernille tilbød mig også at blive mit 'kendte ansigt', men jeg sagde nej. Jeg har Amalie, siger hun.

1 af 2 - Jeg vil ikke sammenlignes med Amalie....det ville være pinligt for mig, siger Pernille. (Foto: TV3)
2 af 2 - Jeg er rasende over, at hun sad der og spillede min veninde i MIN frisørstol. Det er jo sygt at gøre sådan noget, siger Amalie. (Foto: Mogens Flindt)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere