Dansk par røvet for millionbeløb i Sydfrankrig

Parret fik stjålet dyre smykker, mens de lå og sov

Det var i Cap-MArtin i Sydfrankrig, at parret blev frarøvet de mange værdier. (Foto: Google maps)
Det var i Cap-MArtin i Sydfrankrig, at parret blev frarøvet de mange værdier. (Foto: Google maps)

Et dansk par er blevet udsat for et hjemmerøveri i deres sydfranske hjem i Roquebrune-Cap-Martin, hvor de har fået frarøvet smykker og elektronik for en værdi af 1,1 million danske kroner.

I følge den franske avis Nicematin, blev parret, der angiveligt skulle være kendt i underholdningsbranchen, røvet, mens de lå og sov.

Blev bedøvet
Inden røveriet havde parret været til en fest i Monaco, hvor de mener, de kan have fået puttet noget i deres drinks. En anden mulighed er, at de er blevet gasset hjemme i huset.
De indrømmer dog også, at de havde fået lidt at drikke.

Så hvorfor parret ikke hørte indbrudstyven er uvist. Mange af smykkerne lå nemlig på et sengebord lige ved siden sengen.

- Vi er fuldstændig forvirrede over, hvad der er sket. Et er at have indbrud, men at det skete, mens vi sov, er frygteligt, fortæller manden til avisen.

Kostbare smykker
De mange smykker, der er blevet stjålet, ligger ikke i den billige ende.

Der er tale om et diamant-ur til 445.000 kroner, et Rolex Daytona til 75.000 kroner, en Cartier Santos ring til en værdi af 60.000 kroner og en perlehalskæde til 100.000 kroner. Derudover blev parrets IPhones og IPads også stjålet.

Kender du til sagen, tip os på 1224 (koster alm. sms-takst) eller på mail 1224@eb.dk.

Skærm

Mest læste i flash!