Szhirley: Jeg har drageånde

Sangerinden Szhirley skal spille drage i musicalen Shrek. Og der er masser af ligheder mellem hende og dragen

Szhirley i forbindelse med forestillingen 'Elsk mig i nat'. (Foto: Linda Johansen)
Szhirley i forbindelse med forestillingen 'Elsk mig i nat'. (Foto: Linda Johansen)

Når musicalen Shrek går i luften i foråret 2013, spiller sangerinden Szhirley rollen som dragen med det skræmmende og hårde ydre - men blide og kærlige indre. Og det viser sig, at der er op til flere ligheder mellem sangerinden og dragen.

- Jeg er født i dragens år og jeg har drageånde om morgenen. Og så kan jeg godt genkende det med, at dragen er en hård banan, men alligevel har en sødme og et sæt kæmpe øjenvipper, der kommer frem, når hun bliver forelsket, siger hun til Ritzau.

Læs også:

Se også: Szhirley skal lave nisse-tv

- Og ligesom dragen har jeg en skal, der skal slås hul på - og et iltert temperament. Jeg kan fare fra nul til 6000 på to sekunder. Jeg bliver rasende. Ild ud af næsen, fortsætter hun.

Historien om trolden Shrek, der skiller sig ud i mængden, fordi han er stor og grøn, kan Szhirley også sagtens relatere til.

- Hvem har ikke følt sig grøn og grim? Der er masser af børn og voksne, der ikke føler sig elsket. Ikke føler, at de er gode nok. Der er mange forventninger udefra, som gør, at man kan gå rundt og føle sig usikker, selvom man er perfekt, som man er, siger hun.

Læs også:

Se også: Szhirleys debut som instruktør

- Man skal gøre sit bedste for at være den bedste udgave af sig selv. Så kan man ikke gøre mere, slår Szhirley fast.

Hendes toårige søn, Elton, forstår endnu ikke, hvad Shrek går ud på. Men når musicalen har premiere om et lille års tid, er hun sikker på, at han vil være stolt af sin mor.

- Han synes sikkert at det er megafedt og voldsejt, at mor skal spille en drage. Min kæreste synes også, det er vildt fedt, at jeg får lov til at lege. Det kan godt være, jeg er voksen, men jeg er det største legebarn, afslører den 35-årige sangerinde og drage.

Skærm

Mest læste i flash!