Gjorde grin med Mærsk fredag: Undskyld

Komikeren Jacob Wilson lavede en joke med skibsrederen bare få dage før hans død. - Hvis han er død af min joke, så håber jeg da helt klart, at det har været af grin, siger han

Jacob Wilson har det fint med den joke, han lavede med Mærsk i fredags, fordi den netop kun gik på hans alder, og han sagde, at skibsrederen var sej. (Polfoto: Gregers Tycho)
Jacob Wilson har det fint med den joke, han lavede med Mærsk i fredags, fordi den netop kun gik på hans alder, og han sagde, at skibsrederen var sej. (Polfoto: Gregers Tycho)

Set i bakspejlet var det med alt andet end Mærsks berømte motto 'rettidig omhu', at Jacob Wilson fredag aften lavede grin med den 98-årige skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller.

Som vært på 'Nyhederne sådan ca.', der er et fast indslag i satireprogrammet 'Live fra Bremen', jokede den 32-årige komiker med milliardærens alder.

- Jeg har det fint med at have lavet joken om Mærsk. Joken gik jo kun på, at Mærsk var gammel, og det er der jo ingen, der kan argumentere i mod. Jeg sluttede dog med, at han var sej og bare bliver ved og ved - der tog jeg så fejl, skriver Jacob Wilson i en mail til ekstrabladet.dk om sin joke.

Det viste sig nemlig, at det netop var fredag, milliardæren 'blev utilpas' og lod sig indlægge på Rigshospitalet, hvor han ved femtiden mandag morgen sov stille ind.

Læs også:

Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller nåede at blive hele 98 år. (Foto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto). 112 - 16. apr. 2012 - kl. 14:01 Sådan døde Mærsk

Da Jacob Wilson som så mange andre danskere fik nyheden om hr. Møllers død fra ekstrabladet.dk, udviste komikeren så lettere forsinket rettidig omhu.

'Læser på EB at Mærsk blev indlagt i fredags efter et ildebefindende. Hvis det er pga den Mærsk-joke i Nyhederne sådan ca. Så undskyld!', skrev han på sin Twitter.

Læs også:

Se også: Twitter eksploderer: Alle græder over Mærsk

Jacob Wilson fortæller i sin mail, at redaktionen ikke kalkulerede med risikoen for, at Mærsk kunne afgå ved døden så kort efter joken.

- Det tænkte vi slet ikke over. Man må jo sige, at Mærsk nærmest har været i risikozonen i længere tid, end der har været stand-up i Danmark, og gennem tiden er der blevet lavet et utal af jokes om ham. Hvis han er død af min joke, så håber jeg da helt klart, at det har været af grin.

Skærm

Mest læste i flash!