'Livvagterne'-skuespiller: Jeg tog coke til morgenmad

Han har haft en colombiansk cokedealer som logerende og fået huslejen betalt i hvide baner. Han har været bagskæv på optagelser og dyrket sex med villige kvinder. Nu gør Søren Vejby op med sit pæne image

Søren Vejby vil ikke fortælle, hvem han har sniffet coke sammen med. (Foto: Kristian Linnemann)
Søren Vejby vil ikke fortælle, hvem han har sniffet coke sammen med. (Foto: Kristian Linnemann)

Vi kender ham mest fra rollen som Rasmus i Livvagterne. Med finkæmmet hår, finpudset skægvækst og iført jakkesæt.

Skuespilleren Søren Vejby har hidtil spillet den pæne dreng fra Rødovre, hvis mest dramatiske oplevelse var, at han engang var faldet på cykel og havde slået sig så voldsomt, at han måtte fikses af en plastikkirurg.

Læs også:

Se også: Søren Vejby: Jeg har smadret ansigtet to gange

Men virkeligheden er en anden. Søren Vejbys liv har, siden han begyndte som skuespiller i 1997, været fyldt med coke, hash og damer. Første bane tog han på Copenhagen Jazzhouse, og siden er adskillige gram af det ulovlige stof suget op i næsen. Ofte sammen med skuespilkolleger.

- Der var masser af coke i miljøet. Jeg oplevede mange mennesker tage stoffer, som jeg aldrig havde troet ville gøre det. Og det var både på teatret, film og tv. Det er dogme-generationen og de yngre, der i høj grad tager coke, siger Søren Vejby, der ikke vil hænge andre end sig selv ud og derfor ikke vil nævne navne på, hvem han har sniffet baner med.

- Det er en meget mere ’normal’ ting, end man umiddelbart skulle tro - og i virkeligheden også en meget mere acceptabel ting at tage coke i skuespilmiljøet, end det formentligt er i andre miljøer. For det er jo et fag, hvor det handler om, at folk kan brænde igennem.

- Og det er ikke så vigtigt for en filminstruktør eller en teaterdirektør, hvad der bliver taget for, at man kan fungere på scenen eller foran kameraet, siger Vejby, der er aktuel med romanen ’Upcoming’ - om en ung skuespillers forbrug af sex, drugs og ufine tricks.

'Upcoming' udkommer i morgen. Du kan læse hele interviewet med Søren Vejby i magasinet EKSTRA i dag.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere