Imperie-byggeren Casper Christensen

Direktøren for det hele: Casper Christensen kører nu sit eget firma på Strøget med en omsætning på 35 millioner

Casper Christensen har trængt Lasse Rimmer op i et kreativt hjørne. Rimmer er en af dem, der har sin daglige gang i det nye domicil på Strøget. (Foto: Linda Johansen)
Casper Christensen har trængt Lasse Rimmer op i et kreativt hjørne. Rimmer er en af dem, der har sin daglige gang i det nye domicil på Strøget. (Foto: Linda Johansen)

Adressen kan næsten ikke blive dyrere, når Casper Christensen byder indenfor i sine fire etager på Strøget helt oppe ved Kongens Nytorv.

Her er han ved at opbygge det imperium, som skal være rygraden i hans økonomi, når han efter planen drager til USA for at slå igennem som manuskriptforfatter i Hollywood.

Fra et lille, personligt firma, der omsatte for et par millioner kroner, vælter pengene gennem komikerens kasse.

Og han er ikke bleg for at medgive, at han er blevet imperiebygger.

- Ja, det er jeg vel, siger han.

Ud af den evige reprise
Efter at have været med i dansk showbiz i et par årtier, mente han, det var på tide at forny sig selv, så han ikke ville køre i evig reprise.

- Jeg syntes, det var svært at blive ved med at gøre mig selv interessant og forny mig selv. Det er jo det ansigt, man engang har fået, og på et tidspunkt skal man holde pauser fra det. Jeg har stadig masser af kreativ energi, og så skal jeg indimellem trække mig tilbage og lave noget andet, siger han.

Vejen ud af stilstand blev firmaet Douglas Entertainment, der blandt andet står bag ' Live fra Bremen', men som også laver andre programmer til forskellige tvstationer.

- Jeg syntes, det var skægt at begynde at finde nye talenter og arbejde med dem.

Læs også:

Se også: Casper har kvaler med sin kæreste

Finde ud af, hvad de kan, og så bruge mine erfaringer til at gøre dem bedre. Og så greb det om sig. Og så fandt jeg ud af, at man opnår den største kreative frihed ved at have økonomisk frihed.

- Jeg vil hellere have, at når jeg skal lave et program, får jeg alle pengene ind, og så bestemmer jeg, hvor meget der skal bruges på kameraer, og hvor meget der skal bruges på skrivere. Så det var for at få ejerskabet på al produktivitet og kreativitet.

Det var sådan, det begyndte, og nu er det bare vokset og vokset, siger komikeren.

Mere overskud i år
Tallene taler deres eget tydelige sprog om en succes. I regnskabsåret 2010 omsatte han og hans daværende partner for små syv millioner.

Sidste år rullede der 35 millioner gennem møllen.

- Jeg vil tro, vi omsætter for en lille smule mere i år.

Og jeg tror, vi kommer til at få en del mere i overskud i år.

Læs også:

Se også: Sky Iben Hjejle fortæller om bruddet med Casper Christensen

- Vi er nu 35 mennesker, og når vi så producerer ' Live fra Bremen' torsdag og fredag, er der 70 involveret. Så det er et større setup.

- Vil det være her om 15 år?

- Det håber jeg. Det er jo et produktionsselskab som alle andre. Vi leverer til TV3, TV2 og Zulu. Stedet tiltrækker så mange komikere, så det er foreløbig det, vi gør i.

Men fra efteråret kan det være, det bliver uden Casper som den bærende figur. Dér skal Hollywood indtages, og komikeren fra den lille danske andedam skal bide skeer med de største manuskriptforfattere.

Læs mere i dagens avisudgave af Ekstra Bladet

1 af 3 Foto: Linda Johansen
2 af 3 Foto: Linda Johansen
3 af 3 Casper Christensen har trængt Lasse Rimmer op i et kreativt hjørne. Rimmer er en af dem, der har sin daglige gang i det nye domicil på Strøget. (Foto: Linda Johansen)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere