Træt Rory festede med Caroline

Wozniackis kæreste fløj over Atlanten for at være med til at fejre tennisdronningen i hjemlandet

Rory McIlroy havde fløjet hele natten for at nå frem til Carolines fest. (Foto: Anthon Unger)
Rory McIlroy havde fløjet hele natten for at nå frem til Carolines fest. (Foto: Anthon Unger)

Det var en klatøjet Rory McIlroy, der i går eftermiddags landede i Københavns lufthavn.

Lørdag deltog han i en golfturnering i USA, og derfor måtte han tage natten til hjælp for at nå frem til Danmark i tide, da hans kæreste inviterede til middag og fest i København.

LÆS OGSÅ:

Se også: Caroline holder fest

- Jeg er lidt træt, indrømmede han da også over for Ekstra Bladet, da han dukkede op til Carolines middag for familie, venner og kolleger på MASH på Skovriderkroen nord for København.

Har mødt svigerfamilien
I august sidste år bekræftede de, at de var blevet kærester, men det er første gang, at Rory besøger Carolines hjemland.

- Det er første gang, jeg er i Danmark. Jeg har ikke set så meget endnu, men jeg kan lide det, siger McIlroy.

Han slipper dog for at skulle sidde på pinebænken under det første møde med hendes familie, mens han lider af jetlag.

- Jeg har mødt hendes familie for længst, siger han.

Bliver hele ugen
Og Caroline er lykkelig for, at han er hos hende, mens hun spiller e-Boks Open 2012.

- Han skal være her hele ugen, siger hun til Ekstra Bladet.

Hun har ingen planer om at slæbe ham gennem uendelige familiemøder.

- Han skal kun møde mine forældre og min bror. Resten af min familie bor ikke i Danmark, sagde Caroline, der havde fået lokkerne sat af Dennis Knudsen i forbindelse med sin aften med venner, kolleger og familie.

At forholdet går godt mellem de to sportsstjerner, er der ingen tvivl om. For nylig udtalte en lykkelig Rory:

- Det er rart at have en, der forstår dig. Hun har tabt finaler og ved, hvordan det er. Hun ved, hvad der skal siges. Vi har så meget til fælles, hvilket er grunden til, at det går så godt. Det går fantastisk. Jeg har nok aldrig været gladere uden for golfbanen.

Fremtid med børn
Rory ser for sig, at de har en fremtid med børn sammen.

- Ja, selvfølgelig gør jeg det. Jeg tror, det er noget, der går igennem hovedet på alle en gang imellem. Kig bare på en som Luke Donald (verdensranglistens nr. 1 i golf, red.), som er gift. Han har sagt, at det at få sit første barn, Elle, er en af grundene til, han spillede så godt sidste år.

- Det kan virke begge veje for fyre. Det vigtigste er, at du er glad. Hvis du er glad uden for golfbanen, burde det gøre det lettere for dig på banen.

1 af 2 Det er første gang Rory McIlroy er i Danmark, og han bliver hele ugen for at støtte Caroline. (Foto: Anthon Unger)
2 af 2 Rory McIlroy havde fløjet hele natten for at nå frem til Carolines fest. (Foto: Anthon Unger)

Skærm

Mest læste i flash!