Komiker: Jeg er konstant sur

Standup-komikeren Elias Ehlers er aktuel med showet 'Fucking Glad', hvor han blandt andet taler om, hvordan det er at få en flad, mens man har sex

Komikeren Elias Ehlers har en meget sarkastisk tilgang til livet. (Foto: andreas Martin)
Komikeren Elias Ehlers har en meget sarkastisk tilgang til livet. (Foto: andreas Martin)

Han ser ikke spor glad ud. Nok nærmere en smule træt - og faktisk også lidt sur. Den 26-årige standup-komiker Elias Ehlers er ellers aktuel med et nyt oneman-show med titlen 'Fucking glad', hvor han gør grin med sin egen miserable tilværelse. Showet har premiere d. 10. april.

- Jeg ser altid træt ud. Det er de her sorte rande under øjnene, som jeg altid har haft. Det er ikke deciderede poser. Det er bare sådan huden har fordelt sig. Og jeg er sgu også sjældent glad, lyder det.

Han burde ellers være ret fornøjet. Han er forholdsvis nyforelsket, har premiere med sit første oneman-show og er lige kommet sig over en større identitetskrise. Den vender vi tilbage til. Nu går tingene kun fremad for den unge komiker. Alligevel er det første, han tænker på, når han vågner om morgenen, hvordan han skal komme igennem dagen. Kun solskin, gode ideer og sex kan få få humørbarometeret til at stige.

- Jeg er overhovedet ikke en glad type. Jeg tænker meget negativt og forventer altid, at alting går galt. Det er meget sjældent, jeg starter på noget, hvor jeg tænker. Det skal nok blive en succes, siger den spinkle komiker.

- Hvorfor har du det sådan?
- Aner det ikke. Jeg har haft en fin opvækst uden de store traumer, så det er ikke noget, jeg har fået med hjemmefra. Jeg har endda været til psykolog for at finde ud af det, men hun kunne heller ikke hjælpe mig med det. Men det er det er altså kun, når det handler om mig selv, jeg tror, det hele ender i lort. Jeg kan sagtens være begejstret på andres vegne.

-Hvad er det så, der gør dig så sur?
- Jeg synes for eksempel, at mange af de medier vi har, udhuler det indhold, der burde være i vores verden. Hvis man for eksempel tager hele realitydelen, hvor man som deltager ikke længere bør kunne noget. Man skal bare vise sig selv i en virkelig nederen situation, eller lade være med at tænke sig om.

- Hvad tænker du på her?
- 'Paradise hotel', 'De unge mødre', 'Fristet', 'Divaer i junglen'. Alt det lort. Det er indholdsløst, og jeg tror ikke på, at man ser det og bagefter tænker, jeg er blevet et klogere, mere engageret og kreativt menneske. Man ser det og så slår man den aften ihjel i stedet for at leve sit liv.

- Du kan da alle navnene på de shows - ser du det ikke selv?
- Indrømmet. Jeg har set en hel sæson af Paradise på et tidspunkt, og jeg synes, det var mega-spændende fordi, man bliver sindssygt fanget af det. Men når det så er afsluttet, og vinderen er fundet, kan man blot spørge sig selv. Hvad fanden har jeg egentlig brugt min tid på. Jeg mener. Hvis man har set en serie, så kan man fortælle, hvorfor den var fed, og hvad handlingen var. Men i 'Paradise' er forklaringen ret kort. Der var nogle, der rendte rundt på et hotel.

- Men deltagerne bliver kendte af det - og det er jo meningen.
- Ja, men jeg kan bare ikke følge, hvor fedt det er at være kendt uden at kunne noget som helst. Hvis nu Gustav var blevet berømt, fordi han var verdens bedste bartender og endte med at have verdensmesterskabet i at kunne lave drinks. - Og på det grundlag endte han i magasiner som Euroman og Gastro og fik sit eget TV-program. Så ville jeg være fuld af respekt. Men at være kendt som bøssen Gustav, der er outreret. Hvor fedt er det? Kender du nogen mennesker, der ønsker den slags opmærksomhed, som har det rigtig godt?

Elias Ehlers indrømmer, at han selv er fuld af neuroser. Han er typen, der, hvis det gør en smule ondt et sted, tror, at hans krop er blevet indtaget af farlige kræftmolekyler. Og for et års tid siden flirtede han tilmed med en depression.

- Det var noget med at finde ud af, at man er en idiot og så prøve at gøre noget ved det – og så finde ud af, at man er så stor en idiot, at man ikke engang ved, hvad man skal gøre ved det.

- Ja?
- Jeg følte en vild trang til at genstarte mit liv, da jeg synes det hele var blevet så monotont og ikke betød noget. Så jeg prøvede at rejse væk. Det gik ikke så godt. Jeg fik vildt meget hjemve, allerede inden take off og fik mest lyst til at blive hjemme. Jeg kom dog af sted til New York, men oplevede det som et meget stort sted, hvor man kan nemt blive væk. Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det ville hjælpe mig at opleve letsindigheden ved at have uforpligtende sex. Du ved. Alle mener, at sex er så fantastisk. Så jeg måtte prøve at kaste mig selv i grams. Det gik heller ikke så godt.

-Hvorfor ikke?
- Jeg rendte ind i en kvinde, som var meget frigjort og voldsom. Det passede slet ikke til mig, da jeg er sådan en kramme-kysse fyr. Så det skræmte mig lidt. Især fordi jeg gik ind i projektet med den tilgang, at det var mig, der skulle kneppe løs. Og så lå man der med en kvinde der råbte og skreg og som endte med at give mig en på hovedet i kampens hede.

- Der følte jeg lidt, at jeg mistede min maskulinitet. Til gengæld gav denne krise mig en masse inspiration til mit show. Så på den måde kom der noget godt ud af det.

- Afsøger du også grænser, når du optræder?
- Ikke bare fordi jeg kan. Jeg vil for eksempel aldrig lave en voldtægtsjoke, for jeg synes, det er så lidt sjovt. Når man laver et show, er der statistisk set stor sandsynlighed for, at der er en blandt publikum, der blevet voldtaget eller kender en, som er det. Og det må være så fucking nederen, at sidde der og høre på en, som ikke har noget som helst begreb om, hvor forfærdeligt det er, og som oveni købet får andre til at grine af det. Men jeg vil gerne bruge grænserne i forbindelse med at få folk til at tænke over ting.

- Hvad kan det være?
- De ting, som gør mig selv så dårlig, at jeg får lyst til at kaste op. De ting vi totalt overser. Jeg synes, det er rædselsfuldt, at mens vi to har talt sammen er der flere tusinde mennesker der er døde, fordi de ikke har fået noget vand at drikke. Jeg forstår ikke, at man kan tænde for nyhederne og tænke: 'Nå. Nu er der nogle, der er døde igen. Trække på skulderen og tage en tår af kaffen. Fem sekunder efter tænker man på noget andet.

- Synes du, vi er forkælede herhjemme?
- Ja. Folk er så fucking useriøse og laller rundt. Man forventer, at man fortjener en masse ting. Jeg synes, det er mærkeligt, at folk hele tiden skal på ferie. At de seriøst kan sidde og sige: 'Ihh nu har jeg ikke været ude at rejse i to år'. Der er sgu da masser af mennesker, der aldrig kommer ud at rejse. Før jeg var i New York sidste år, havde jeg ikke været ude at rejse i seks år, fordi jeg ikke følte, jeg fortjente det.

- Alle mener desuden, at de fortjener at have et lækkert sted at bo. Samtidig brokker de sig over, at det koster 24 kroner at tage bussen. Men helt ærligt. Der kommer en bus! Den kører hver femte minut. Selvfølgelig er det dyrt, siger han ophidset og fortsætter:

- I princippet er det eneste, man kan forvente i dette liv, at ens forældre opdrager en ordentligt, og at man dør en dag. Alt andet skal man slås for.

- Og jeg synes, det er frygteligt, at det er blevet normalt, at man er ligeglad med at en masse mennesker har det dårligt.

- Hvad med dig selv?
- Jamen, jeg indrømmer da blankt, at jeg ikke engang selv får det skidt, når jeg går forbi en hjemløs mand, som sidder uden ben og med en skæv arm udenfor Baresso og rasler - og jeg får det ikke engang dårligt! Det kan ikke være rigtigt, at jeg går forbi en person, der har fuldstændig tabt i livet. Måske tænker jeg ’stakkel’, men fem minutter efter står jeg i Torvehallerne og overvejer hvilke ’overpriced goods’ jeg skal have med hjem. Det er som om, vi har opbygget en mur af MIG, MIG, MIG.

- Du har en kæreste, som gør dig glad. Scorede du hende på at være sjov?
- Nej. Jeg scorede hende ved at være rigtig sød og omfavnende. For det havde vi begge to brug for. Det var meget sødt og meget ordentligt. Jeg har aldrig været alfahansagtig og larmende. Mere interesseret i, om jeg kan finde ud af, hvordan jeg passer til et andet menneske. Hvordan hun kan være glad for, at jeg er der. Jeg er meget kærlig. Jeg kan bedst lide at vise omsorg overfor andre.

- Hvordan mødtes I?
- Det var en fælles ven, der førte os sammen. Han sagde, at hendes hjerte og humør ville passe godt til mit sind. Det lyder mærkeligt, men siden jeg mødte hende, har vi været sammen hver dag.

- Det lyder da dejligt.
- Ja. Og jeg tror faktisk på, at det ikke går galt.

Skærm

Mest læste i flash!