Ibi evakueret: Så voldsom var branden

TV2-værten var i chok, da hun i nat blev evakueret fra sin lejlighed

Ibi Støving havde en dramatisk nat. (Foto: Jakob Jørgensen).
Ibi Støving havde en dramatisk nat. (Foto: Jakob Jørgensen).

Ibi Støving har tidligere fortalt, at hun tre gange har været døden nær og i nat oplevede TV2-værten endnu en dramatisk hændelse.

Midt om natten måtte Ibi evakueres fra sin lejlighed i København på grund af en voldsom brand:

'Der var ild i storskraldet i baggården, hvor mit køkken og badeværelse ligger ud til. Jeg blev vækket af en 'engel' i form af en sms midt om natten. Den sms gør at jeg vågner. Kort efter banker det helt vildt på min køkkendør. Det er politiet og to fulderikker', skriver Ibi Støving til Ekstra Bladet.

Se også: Ibi Støving: Lev nu livet, for fanden

TV2-værten får herefter besked på, at hun skal evakueres:

'Der er brandmænd over det hele og kaos. Ruderne i min lejlighed røg på grund af varmen.Jeg fik 3 minutter til at pakke mit liv ned. Det var bizart. Tog familiebilleder, computer og arvestykker med. En god ven kom og hjalp til med at holde om mig, samt hente jakker og snakke med politiet. Jeg var bare i chok...', skriver Ibi Støving, der altså slap helskindet fra nattens dramatiske hændelser.

Felix Schmidt med snitterne i Ibi Støvings silikone. (YouTube) TV - 10. feb. 2012 - kl. 13:58 TV: Se Felix rage på Ibi Støvings bryster

TV2-værten er lige nu på vej til optagelser på 'Weekend Weekend', hvorefter hun tager til Val Thorens for at lave et indslag om ski og snowboarding.

Ifølge brandvæsenets døgnrapport havde Ibi Støving god grund til at være bekymret. Ilden brød ud klokken 02.45. Da brændvæsenet nåede frem kunne man konstatere, at branden fra containeren havde spredt sig til et skur. Ildebranden var på det tidspunkt så kraftig, at man frygtede den ville brede sig til beboelsesejendommen.

Der blev sendt røgdykkere ind i Ibis ejendom for at lede efter beboere der ikke var kommet ud og flere ruder var sprængt på grund af varmen.

Ifølge Ibi Støving arbejder politiet efter en teori om at branden var påsat.

Skærm

Mest læste i flash!