Emil Thorup: Jeg kørte spritkørsel

Tre år uden kørekort: Den 28-årige, platinblonde tv-vært Emil Thorup vil gerne være ambassadør for at advare unge imod at køre bil i beruset tilstand

Lærestreg Til sommer har Emil Thorup udstået sin tre år lange frakendelse af kørekortet efter spirituskørsel. Han angrer i dag stadig, at han satte sig bag rattet. (Foto: René Schütze).
Lærestreg Til sommer har Emil Thorup udstået sin tre år lange frakendelse af kørekortet efter spirituskørsel. Han angrer i dag stadig, at han satte sig bag rattet. (Foto: René Schütze).

Ungdommens foretrukne tvvært nummer 1, Emil Thorup, 28, skal i dette forår forsøge at erhverve sig et kørekort - for anden gang i sit liv.

Til sommer har han udstået sin straf på frakendelse efter spirituskørsel.

For knap tre år siden mistede han sit førerbevis, da han beruset blev taget i bil af politiet i det indre København. I dag er han fuld af anger.

Advarer de unge
- Det er for dårligt at være ungdomsvært på tv og talerør for de unge og måske et forbillede for dem uden at komme ud med den slags ting, siger Emil Thorup til Ekstra Bladet. Han har valgt at stå åbent frem med sin ugerning.

- Jeg ved, at der er sindssygt mange unge, der kører spirituskørsel, og det vil jeg gerne lave en lille smule om på. Kan jeg bare få en enkelt person på 18 år til at ændre sin mening, så er det alt værd, siger Emil Thorup som begrundelse for selv at stå frem.

Det er ikke verdens største ... altså fejl. Men det er en fejl, at Emil Thorups penis optræder i programmet Emils damer. (Foto: Screendump fra tv-indslag) TV - 12. mar. 2012 - kl. 15:59 DR-fejl: MGP-vært viser ufrivilligt sin penis

Han vil gerne være ambassadør for at tale om, at det er for dumt at køre spirituskørsel - og dermed gerne vil tale med de unge om problemet.

- Du har selv været dum?

- Ja, hvorfor gør man det? Hvis jeg havde vidst bedre, kunne jeg måske have været bedre til at overveje det.

- I dag angrer du dybt?

- For mig er det et ekstremt pinligt øjeblik i mit liv. Jeg har altid overholdt regler, og jeg har haft dårlig samvittighed, hvis jeg blot pjækkede fra en time i skolen. Det ligner mig slet ikke. Derfor har jeg ikke haft overskud til at tale om det de seneste år.

- Du har forsøgt at fortrænge forseelsen?

- Fuldstændig. Min dårlige samvittighed er stor, og hvis jeg kunne gøre det om, ville det være fantastisk. Men man er nødt til at spille med de kort, man nu er blevet givet. Det handler om, at man er bange for at skuffe sine forældre og sine venner.

Emil Thorup forsøger at vende sin kørekort-sag til noget positivt:

Her ses Emil Thorup hjemme hos Amalie. De to legede kærester for en dag i forbindelse med programmet 'Emils damer.' (Foto: Privatfoto) TV - 12. mar. 2012 - kl. 11:25 Emil Thorup taler ud: - Jeg spillede homo

- Mange synes nok, jeg er en kæmpe idiot. Men kan jeg vende billedet, bliver jeg lykkelig. Jeg har i skoletiden - som mange andre unge - følt mig en smule udenfor og anderledes. Det har jeg overkommet. Kan andre unge gøre det samme, hvis de overvinder deres frygt og bare er sig selv, er det positivt.

- Du er forbillede for de unge?

- Jeg roder op i det forstyrrede billede af, at bare fordi man er kendt og er i fjernsynet, så er man perfekt. Det er måske meget godt at finde ud af, at vi er mennesker i virkeligheden og laver fejl som alle mulige andre.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere