Kendte med knudrede hjerner

Morten Benjamin fra 'X Factor' er ikke den eneste, der oplever succes, selv om han kæmper med psykiske udfordringer. Se andre kendte danskere med diagnoser her

Anders Stjernholm følte det som en lettelse, da han fik sin diagnose. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)
Anders Stjernholm følte det som en lettelse, da han fik sin diagnose. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)

22-årige Morten Benjamin, der allerede er storfavorit i årets 'X Factor', har ikke lagt skjul på, at han har ADHD.

LÆS OGSÅ: Se også: Skide følsom - og pisse meget mand Skide følsom - og pisse meget mand

Den unge sanger er langt fra alene om sin diagnose i kendisverdenen.

Se andre kendte danskere, der lever et succesfuldt liv, selvom hjernen indimellem slår knuder:

Anders Stjernholm, stand-up-komiker
- For mig var det en lettelse, da jeg som 26-årig blev diagnosticeret med en mild form for ADHD. Jeg har altid været meget urolig og har tit skilt mig ud i sociale sammenhænge. Du ved, typen der bliver ved med at lave jokes om voldtægt lang tid efter, at alle andre i selskabet er holdt op med at grine.

- Så da jeg fik diagnosen, gjorde det mig mere bevidst om blandt andet, hvordan jeg opfører mig, når jeg er sammen med andre. Ligesom jeg hver dag har en nøjagtig liste på iPhone om, hvad jeg skal i løbet af dagen.

Nicolas Bro, skuespiller

- I perioder har været overvældende for mig, siger han i det seneste nummer af Psykiatrifondens blad og fortæller videre:

- Det var værst, da jeg var 19-20 år. Man kan have en følelse af, at der er mange personer, der besidder ens krop, når man har angst. Når jeg vågnede om morgenen havde jeg tre sekunder, hvor jeg følte mig normal. Gong! Så startede det.

På et tidspunkt besluttede skuespilleren sig for at spille glad, selv om hen i virkeligheden var grundangst:

- Det føltes falsk, men samtidig virkede det. Efter to-tre måneder fik jeg mine følelser skruet fra angsten over i noget andet, siger Nicolas Bro.

Lone Frank, videnskabsjournalist
- Det vigtigste er, at man ikke ser sig selv som patient, men som et menneske, der har nogle specielle udfordringer, siger Lone Frank.

Fra hun var teenager, har hun i lange perioder været deprimeret, men først da hun som 33-årig fik et sammenbrud efter et endt kæresteforhold, fik hun diagnosen depression.

- For mig har diagnosen været en lettelse. Der er nogle biologiske ting i min hjerne som gør, at jeg kan blive deprimeret - også selv der ikke umiddelbart er nogen grund til det. Den viden giver mig nogle redskaber, så jeg nemmere kan få det liv, jeg gerne vil have.

Anne Marie Geisler Andersen, tidligere folketingsmedlem for Det Radikale Venstre
- Diagnoser ses ofte som noget negativt, men meget ofte kan det give en bedre forståelse af de stærke og svage sider, man indeholder som menneske. Det kan jeg skrive under på.

- Da jeg fik min ADHD-diagnose for to år siden, forstod jeg, hvorfor jeg altid er så hyperaktiv, men det er ikke kun dårligt. Nu er jeg udtaget til landsholdet i ultraløb, hvor man løber 24 timer i træk. Til efteråret skal jeg deltage i VM - og da regner jeg med at løbe mere end 200 kilometer i løbet af et døgn. Det kunne jeg nok ikke klare, hvis ikke jeg var så hyperaktiv, som jeg er.

1 af 4 Nicolas Bro spillede glad, selvom han havde angst. (Foto: Lærke Posselt/Polfoto)
2 af 4 Lone Frank har fået et nemmere liv. (Foto: Casper Balslev/Polfoto)
3 af 4 Anne Marie Geisler Andersen havde en vild energi. Efter sin diagnose forstod hun hvorfor. (Foto: Rune Johansen/Polfoto)
4 af 4 Anders Stjernholm følte det som en lettelse, da han fik sin diagnose. (Foto: Thomas Borberg/Polfoto)